Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN*
143
troede derfor, at der maatte være Land i Nærheden, men selv Fuglene
fldi i forskjellige Retninger, forvildede af Taagen, saa at man heller ikke
kunde rette sig derefter. Dette berettedes Kongen og da han en Dag
ansaae det for at være Middagstid, gjorde han det Lofte til sine Guder,
åt, hvis han fandt Land og kunde faae Vand, vilde han offre til dem
og bebygge Landet, hvis det kunde beboes. Omtrent en Okt (3 Timer)
derefter saaes Solen i Non (d. e. omtr. KL 3 om Eftermiddagen, naar
Solen staaer i Sydvest); i samme Retning saae de boit oppe i Taagen
det overste af Forbjerget Frodebo-Nypen paa Suderden, hvilket syntes
at være# meget nær. Der blev da besluttet at udsende en Baad med
udvalgt Mandskab, der skulde roe derhen, de andre Skibe skulde folge
efter, det ene efter det andet, at de idetmindste kunde hore Lurerne fra
det ene til det andet, om Taagen skjulte dem for hverandre. Baaden
kom snart ind- under det steile Forbjerg, som er ganske lodret, men
den kunde ikke lande; de roede da noget længere mod Syd og borte
nu en Elv styrte ned ad Klippen. Denne glædelige Tidende bragte de
Kongen, som da erklærede, at han vilde være den fdrste, der satte Foden
paa Land, samt befalede at udsætte flere Baade fra Skibene til at folge
med. De roede nu ind mod Landet i den tykke Taage, og borte
Brændingen og siden Elven bruse; men de kunde ikke lande der, da der
laa Skjær udenfor dens Udlob. Folkene bleve herover mismodige, men
Kongen sagde, at da Guderne havde tagét imod hans Lofte og hdrt
hans Bon, havde de vel og beskikket ham et Landingsted, saa de kun
trostigen skulde opsoge det. Kort derfra, hvor Elven styrter ned, er
<Jer en Gjov eller liden Indvig, som er’fri for Skjær, og hvor der er
dybt lige ind til Klippen; paa dens nordlige Side er en Kldft, som
helder mod Stranden og danner en meget god Opgang, der seer ud som
den var Mands Værk; dette er det eneste Sted, hvor Strandkanten er
tilgjængelig, indtil man kommer forbi Indlobet til Trongisvaags Havn.
Op ad denne Gjov steg nu Kongen; han sagde, at det var synligt, at
Guderne havde bestemt, at han skulde komme der, og havde vidst det
fra Arilds Tid, og derfor skulde Gjoven kaldes Oldviks Gjo, siden
Opgangen var dannet da Landet blev til. Kongen og Folkene gik da
hen til Elven og vederqvægede sig ved at drikke af den; han befalede
dem derpaa at sdrge for at sætte Koerne forst i Land, og saa de ovrige
Kreaturer. Noget derfra er en græsbegroet Dal, hvori findes endeel fra
Fjældet nedstyrtede store Basalter, tildels flade ovenpaa. Paa disse
Stene offrede Kongen til Guderne og holdt et Glædesmaaltid til Ære
for dem; denne Dal kaldes Åsdålur. De havde nu landsat Koerne;
men Strandkanten henimod Elven var saa ujevn og stenig, at disse ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
