Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
FÆRØISKE FOLKESAGN.
kunde komme ad den Vei; de gik da og aade langs op ad den
heldende Hammer eller Brink, til de kom op til den flade Slette under
Fjældet, hvor nu’Bygden å Hamri findes; der lober en stor Elv ned,
som nu er Molle-Elv; deraf drak Koerne og lagde sig ned i Græsset,
Kongen kom derhen og sagde, at tiKugva hvili kvoåur konu kæti”
(d. e. at der hvor Koen hviler sig, bebudes et behageligt Opholdsled
for Konen). Taagen lettede nu, og Kongen saae Fjorden og Havnen;
ban lod Flaaden roe ind i den. Længere inde i Fjorden var
Jordbunden vel jevnere; men alligevel nedsatte Kongen sig ikke der, men
byggede en Gaard d Lådi derude, hvor han forst havde bestemt.
Gaarden findes her endnu, og skjøndt den nu er bygget paa Færingernes
almindelige Maade, vise dog Hdgaarden og Indhegningerne, at det har
været et Storværk. Den ligger godt i Læ under Fjældet for de
nordlige Vinde; det er et imposant Syn at see de store Basalisoiler
deromkring, baade lodrette og krumme, som i Kulagjoven1; derfra var og
behagelig Udsigt ud over Havet. Kongen holdt nu Raad med sine
Høvdinger, og det blev da besluttet for det Aar at opgive Toget til Irland,
og at bosætte de Familier, som de havde medbragt, i denne Bygd, som
blev kaldet Frodebd. Kreaturerne trivedes vel og bleve fede. Dagene
begyndte stærkt at tage af, og heraf mærkede Kongen, at Oerne laae
nordligere, end han sædvanligen færdedes. Han forlod da Landet og
seilede i sydlig Retning. Aaret efter kom han igjen og havde da flere
Faar med sig, som han lod blive, og drog saa til Irland. Der forenede
Beboerne’ sig og angrebe ham med stor Overmagt, saa han tabte Slaget,
og nogle af hans Folk bleve fangne; disse berettede, at Kongen havde
bosat Folk i Nærheden og vilde nok komme igjen. Paa dette sit andet
Tog til Færderne havde Kongen besat Suderden med flere Folk, som
boede omkring ved Strandkanterne; Faarene formerede sig meget stærkt.
Nogle Aar derefter samlede en Konge i Irland Folk og gjorde et Tog
til Suderden. De landede i Lobbra syd paa Oen, og havde en
Krigshund med sig, som de nævnede Brån, og som var meget glubsk.
De Danske maatte flygte til den steile Udhuk Nupur; derfra væltede
de Stene ned paa Irlænderne; en Steen rammede Hunden, som styrtede
dod i Soen; den drev siden op i Havnen, der nu opkaldtes efter
Hunden. De irske Krigsfolk lede og stort Tab og vendte hjem igjen« De
fleste af Oens danske Indvaanere droge ogsaa hjem til Moderlandet;
de, som bleve tilbage, boede især paa den nordlige Deel af Oen og
enkelte nedsatte sig ogsaa paa nogle af de andre Oer.
1) See Landts Beskrivelse over Færderne, pag, 84 og 85.
izndhyGoo^ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
