Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
FÆRØISKE FOLKESAGN*
i Enkestand; han erhvervede sig et hæderligt Navn saavel for sin
Forstand og Godgjørenhed, som for sin Pragt og storartede Gjerninger;
hendes Huns blev ber6mt som et Sæde for Gjæstfrihed og Vellevnet;
Ankerpladsen Brandarsvik blev en sogt Handelsplads. Kort efter
Christendommens Indforelse var i Nærbeden af Gaarden Sydost for samme
bygget en Kirke og indhegnet en Kirkegaard; dog laae den i en
Afstand af henved 200 Favne fra Gaarden, fordi man ikke vilde forarolige
de Begravede, og ei heller foruroliges af Gjengangere. Ruiner sees der
endnu, og Stedet kaldes ttvid Likhtis”; Veien gik langs med den bratte
Strandkant, hvoraf synligen meget er nedstyrtet i Havet, da Brændingen
om Vinteren stærkt slaaer imod den, og det er dybt lige imod Landet«
Kirken har vel været liden, men siges dog at have været den smukkeste
paa alle Oerne, da Æsa havde anvendt meget til dens Forskjonnelse.
Om der til denne Kirke var nogen ordineret Præst, vidstes ikke; der
vare den Tid omreisende Geistlige; Præster, som skulde til Island, kom
ofte underveis til Færderne og opholdt sig en Tidlang der. Alle disse
vare velkomne hos Æsa, blive vei beværtede og begavede for deres
Forretninger i Kirken, som deraf blev berdmt og anseet som en
Hovedkirke der paa Oerne* • Hun stod derfor i hoi Anseelse hos
Geistligheden. og hvad enten Christenpligterne ved at afholde sig fra Kjodspiser
i Fasten og andre Helligdage endnu dengang ikke vare saa skjærpede,
som de siden bleve, eller de da ansaaes upassende for Landets
Næringsveie, saa undgik hun idetmindste et strengt Eftersyn for sin Person,
øg selv uærbodige Ord, som hun af Stolthed kunde udsige mod de
Geistlige, ansaaes ikke saa slemt mente, som de vare udtalte, ligesom
og hendes Pragt og kostbare Prydelser ved Kirkegang ansaaes uskyldige
og til Guds Ære, der havde givet hende Evne til at pryde baade Guds
Haas og sig selv; hun levede derfor lykkelig i endeel Aar. Da blev
det bestemt i Norge *, at Færderne skulde faae en Biskop. Den fdrste
Biskop havde kun ringe Indkomster, og, saavidt vidstes, kun noget
bestemt af hver Gaard og Kirke, men ikke nogen Bispestol. Naar han
reiste omkring, havde han Ophold paa de storsle Gaarde; men da Æsas
Gaard var den meest,ansete og storste, og hun ikke blot viste
Gjæstfribed, men syntes at gjore sig en Ære af at skaffe Bispen bedre
Leilighed og Beværtning end de andre, samt gav ham store Gaver for at
bolde oftere Gudstjeneste i hendes Kirke end i andres, saa havde han
der Vihteropbold. Æsa var derfor i stor Gunst hos Bispen, som bun
desuden smigrede ved at folge hans Raad i Henseende til AJmisse-Ud-
1) efler Sigende af Olaf Kyrre, der skal have været paa Færderne efter
Slaget ved Standford.
aal by Ci O O IC
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
