- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
147

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆRØISKE FOLKESAGN.

147

voldsomme, flygtede nogle af dem bort tilsdes, andre trak sig Ind I
Bjerghuler; de sidste af dem, som sagdes at være i Live, opholdt sig
i en Klippehule paa Oen Naalsd; man skal have seet Aske langt inde
i den endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede.

m. SAGN OM, HVORLEDES KIRKEBO BLEV BISPESTOL.

Paa Strooden boede nogen Tid efter Christendommens Indforelse
paa Færderne en Enke, som en af mine Sognemænd nævnede Birta
(maaskee Birna), der eiede meest Odelsgods af alle paa Oerne; hun
eiede næsten bele Sydstromo, desuden ogsaa meget paa Vaagoen og den
sydlige Deel af Ostero. Hun havde 3 Dottre, af hvilke den yngste var
hende kjærest; hun havde fodt hende til Verden i meget haard
Barns-nod, og vilde udmærke hende, da hun blev dobt, ved at lade hende
opkalde efter en Jarls Datter, endskjøndt hendes Venner advarede hende
derimod, og sagde, at Barnet derfor ikke vilde faae Lykke, thi det var
et gammelt Sagn, at den, som blev opkaldt efter nogen udenfor sin
Æt, blev ikke lykkelig Q(ikki verdur dugandi mådur, id kalladur er burtur
år ælt”). Alligevel gav hun hende Narnet Æsa.

Enken boede paa den Gaard, som nu kaldes Kirkebo; hun lod sin
yngste Datter fyrsteligen opdrage som en rig Arving. Æsa var stolt
og meget hengiven til Pragt og stadselige Klæder; hun var meget
ubesindig og overmodig i Tale, men ellers godhjærtet og velvillig til at
yde Trængende Hjælp. Skjdndt hun saaledes var godgjdrende mod
Fattige, forekastede hun dem dog, naar hun ansaae dem for
arbeidsdygtige, at de burde arbeide for deres Brod, og tilbdd dem da Arbeide,
som var passende for deres Kræfter. Moderen gav Dottrene Jordegods
efter Godtbefindende: den ældste paa Vaago, den anden paa Ostero,
men sin Yndling, den yngste af Sostrene, gav hun Hovedgaarden, der
indbefattede Sydstromo indtil uH6ris Gotu”, som var ovenfor
Kalbaks-botnen tværs over Oen; dertil horte ogsaa den da ubeboede O Ko!ter.
Denne Eiendom ndgjor nu 184 Marker Jord, hvortil kan regnes en
Besætning af 5000 Faar og 200 Koer og Oxer.

Æsa blev gift i sin Ungdom og fodte en Sdn, der ddde i
Barnealderen. Hun troede, at Manden ei sorgede noksom over Sonnens Dod,
samt var ikke hdvisk nok mod hende, som han skyldte sin Rigdom.
Han gik selv til Fjælds og saae til Faarene; ved en saadan Leilighed
styrtede han ned og omkom; man ymtede om, at dette maatte være
skeet ved Trolddom, da Stedet ikke var af de farligste, og mange
mistænkte Æsa for at være skyldig deri, at hun kunde gifte sig med en
anden. Dette kom hende for Ore og bun besluttede nu stedse at leve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free