Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
FÆRØISKE FOLKESAGN.
Beste. Herover ble? Æsa meget opbragt, kaldte hende en Uforskammet,
der spaaede hende Ondt i Fremtiden. I denne sin Hidsighed trak hun
en kostbar, meget’ kjendelig Guldring af sin Finger og slængte den ud
i Havet med de Ord: uLigesaa lidet som denne Guldring bringes mig
igjen, ligesaa lidet gjores jeg fattig”. Æsa sagde, at hverken
Tiggersken eller hendes Datter mere maatte vente sig noget Godt af hende«
Disse hendes Ord fortalte Tiggersken nu allevegne med det Tillæg, at
hun havde sagt, at Gud havde ladet hende fådes rig, men kunde ikke
gjore hende fattig. Hendes Ord bleve af hendes Misundere ansete for
gudsbespottelige, og de anmeldte det for Bispen. Men Æsa paastod,
at hverken hendes Gjerning eller^Ord vare skete af Foragt for Gud,
fra hvis Huus hun just dengang gik til sit Hjem, da Tiggersken havde
opbragt hende ved at ansee hende uværdig til den Velgjerning, Gud
havde viist hende ved at lade hende fodes af rige Forældre. Æsa
til-bod ogsaa at give firefold Værdien af den Ring, hun havde kastet i
Havet, til Guds Ære og Kirkens Prydelse som Bod for sin Overilelse.
Dermed erklærede Bispen sig tilfreds, men paalagde derimod Tiggersken
streng Faste 9 Fredage og tillige 9 Gange barfodet at gaae til Kirke,
fordi hun selv havde syndet og forvoldt, at andre syndede. Det gik
saa hen i nogle Aar; da blev Bispen saa svag, at han aldeles ikke
kunde bestride Embedet, men maatte stadigt holde Sengen, hvorfor en
Medtjener blev ham beskikket. Denne var en ung Mand og, som det
ofte gaaer, ikke ligetænkende med Formanden; han var meget streng i
Overholdelsen af de udvortes Pligter, som Kirkeloven paabod, og
straffede Overtrædelserne haardeligen. Han var desuden gjerrig og derfor
meget misforndiet med Embedets Indtægter, hvoraf den gamle Bisp nod
sin Deel, og paastod, at de Rige burde yde langt mere til Embedet.
Især var han misundelig over Æsas Rigdom, og da hun ingen Born
havde, lod han sig forlyde med det for hende, at hun burde overlade
sin Gaard til Bispestolen imod at have tilstrækkelige Indtægter af den
for sin Livstid. Dette syntes Æsa ikke om; derimod var hun villig til
at yde ham ligesaameget som hans Formand, endog medens denne
levede; mere vilde hun ikke forpligte sig til. Dette var Bispen ikke
tilfreds med; thi selv om Æsa testamenterede Gaarden til Bispestolen
efter sin Dtid, saa .kunde det have lange Udsigter, da hun kunde leve
længe endnu. Æsas Misundere mærkede snart, at hun ikke stod saa
hdit i Anseelse hos denne Bisp som hos den gamle, og de fors5mte
ikke at anklage hende for ham; herved fik han Anledning til at
irettesætte hende for hendes Hovmod og Pragt, hvormed hun vakte
Forargelse hos andre. Herved tabte hun sin forrige Anseelse endogsaa hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
