Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆBØISKE FOLKESAGN«
151
sine Tjenestefolk, af hvilke nogle, da hun vilde sætte dem i Rette, lode
hende hdre, at det nu var forhi med hendes Magt over Bispen; Æsa
viste dem bort af Tjenesten, men Bispen antog sig dem og fik af dem
meget at vide om den forrige Biskops Overbærenhed mod hende og
flere/ især i Henseende til Kjodspiser i Fasten. Det bemærkes herved,
at ingen af de udvortes Ghristenpligters Efterlevelse var saa tung for
Færingerne, som at afholde sig fra Kjodspiser i de 7 Uger i
Langefasten; thi det var de Riges Skik at bruge ferskt Kjod alle Aarets
Tider (see Færeyinga Saga, p. 154)« Aarets Tider vare og inddelte efter
denne Skik: August, September og October vare Lammekjods-Tiden;
November, December og Januar, Qvæg- og Faarekjods-Tjden; Februar,
Marts og April, Kalvekjdds-Tiden; Mai, Juni og Juli, Fuglekjdds-Tiden.
Da nu Kalvekjdds-Tiden just indfaldt i Langefasten, saa var det tungt
for Æsa ikke at torde nyde Kjod af sine Fedekalve; Bispen bestak
hendes nærmeste Tjenestefolk, hvilke endog fristede hende til at
overtræde Forbudet. Det angaves, og da der nu ikke modtoges andet end
Jordegods i Boder til Kirken, mistede hun endeel af sit Jordegods;
hun blev derved meget forsigtig, og i 3 Aar havde Bispen ingen
Anledning haft til at idomme hende Boder. Da traf det sig, at en Fisker,
der boede i Nærheden af hendes Gaard, var ude paa Fiskeri og fangede
en Torsk, i hvis Mave han fandt en stor Guldring; dette Fiskemeed
kaldes siden den Tid endnu ^Gullringurin”. Da han kom hjem og
fremviste den for flere, kjendte den for omtalte Tiggerske den strax
og sagde, at den tilhorte Æsa; hun bad ham lade hendes Datter
ledsage ham; han vilde nok faae god Findeldn hos Æsa. Men Datteren
bad hun sige til Æsa, at nu var det ene opfyldt af det, hun havde
an-seet for umuligt, og det andet vilde snart opfyldes. Æsa blev meget
bekymret o; forfærdet herover; hun frygtede for, at det af Bispen og
andre vilde blive anseet som en Gudsdom over hende, at Gud havde
herved givet tilkjende, at hendes Gjerning og Ord dengang vare
gudsbespottelige. Den gamle Bisp var nu ddd, og hans Eftermand vilde
behandle Æsa strengt, hvilket fandt Medhold hos Folket, efterat
ovennævnte Hændelse med Ringen var bleven bekjendt. Æsa var nu over
en 60 Aar gammel, men omringet af hadefulde Mennesker og Speidere,
og havde ingen, hun i Fortrolighed kunde tale til, ei heller noget at
fomoie sig med uden en Kat, som hun stedse havde i sit Værelse.
Langefasten begyndte, og Æsa lod ingen Kalv slagte, men kun fede
nogle til Paasken. Det var Skik at spise Kjod Paaskedag, og alle,
som havde Raad dertil, »lode derfor slagte en Fedekalv og endogsaa koge
noget af den, for ikke at behove at koge Paaskedag« Saaledes gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
