Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
189
de havde ingen nytte af det. Fuglen (sulen, hafstila) kom i store
flokke og byggede på holmen, men den tor ingen Mikjunesbo laste
eller spotte, at de ikke også skulle miste den, da den er en vigtig
indtægtskilde for dem. Men sulen sætter sig aldrig på nogen anden
e, end holmen, ikke engang på Mikjunes, uden den er dødssyg.
Sulen kommer hvert år i februar måned tit holmen og trækker bort
farst i november.
Å3ur i firndini vår i Gåsadåli ein risi, sum er nevndur Tdrur
råmi, og i Mikjunesi budi um somu tld ein mådur sum er kalladur
Oli råmi. Torur Dalbugvin ætladi at drepa Ola Mikjunesbtigvan, og
viona oynna til sin; bann fdr ti upp tir dålinum å Llraberg, og sprakk
hådani um fjordin tit i Borgargjågv å Borgardåli eystast I Mikjunesi;
ftilasporini standa eftir honum i klettunum båduminni hår sum bann
hevir lopid. Mikjunesbtigvin hevdi btiståd sin vesturi å oynni; Tdrur
hevdi ti langa leid at ganga ivir dålir og fjoll, ådrenn bann fann bann,
men leidin vår ikki dijtigv hjå honum, og hann fetadi vestur um. Ti
ld hann kom ginandi oman eftir hamrinum, så Mikjunesbtigvin hann
og ræddist illa henda sltira risa. Oli sprakk ti å fetur og rann undan
honum, sum skjdtast hann kundi, vestur eftir oynni; men sum bann
vår komin vestur um rogvuna, vår ikki langt imillum teirra. Hjartad
for ti at kippast upp i balsin å Ola, og hann tok at ottast bart, og
ropadi: rivni gjégv, rivni gjégv! (tå vår tåd, at Mikjunesholmur vård
leysur frå oynni, og sundid kom imillum; tåd er sjdnligt i berginum
bådumimi, at holmurin og oyjin håva verid åfost ådur; hvår fd holur
eru i dårum berginumm, standa klettar tit tir beint ivir åf i hinum
berginum). Dåibtigvin svåradi: rivni, hvåt id rivna vil — eg loypi
eftir. Hann ginadi ivir um, og hår titi å holminum foru teir nti at
beijast; ti nti så Mikjunesbtigvin, at bann hevdi ikki meira enn eitt åf
tveimun at velja: at doyja vid skomm ella halda imdti og royna mått
og megin. Teir glimdust bart og leingi, og gropadu jordina upp um
dklar; tåd heitir ui Trakki”, og ikki hevir grås vaxid hår sidan, tdat
allur holmurin annars er allodin i sidum gråsi. Um langt og leingi
fekk Mikjunesbtigvin risan å knæ, sleit annad eyga tit tir bonum og
hetti at drepa hann. Men risin vildi ikki missa liv, og for nu at bidja
ilri sår, og lovadi Ola try sjaldsom ting, um hann fekk liv og grid åf
honum. Tåd firsta vår, at ein stdrur hvålur skuldi bvort år sidani
koma i tå gjågv i Mikjunesi, sum nti er kallad Hvålagjogv; annad
vår tåd, al eitt stort træ åf rekavidi årliga skuldi reka upp i eina
gjégv, sum er skamt frå hinari, og sidan er nevnd Vidarhetlisgjågv;
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
