Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
195
er du”; derpå rode de bort og skældte ham ud, fordi han ikke vilde
takke dem for båden. (Man må nemlig passe ve] på, når man
kommer hul de folk i tale, da ikke at nævne kniv, sværd, exe og lignende
ved sit rette navn, men omskrive det red det hrasse, skarpe; ej heller
må man sige buldefoll tak, om de gore nogen en tjeneste; thi ellera
lå de magt orer manden).
Lignende sagn fortælles også om mænd på Strendir og Ejde på
Ostere; Ejdesmanden rode endogså et helt år på fiskeri meden huldebåd.
Gésadalsbigd liggur so illa firi sjénum, at teir kunna ikki håra
båtar standandi bår um returin; hår er bratt nidur firi, og umpass
fimtan farnar hått; umframt tåd eru Gåsadalsmenn offéjir at manna
stéran bdt ét å hår, og håra ti ådur sum né haft båtar i felåg vid
teir i Be og verid vånir at rogva ét vid teimun. Ein mådur ér
Gåsa-dali fér eina nått heiman ffrå eystur å Akranes, hvår B^jarmenn skuldu
leggja åt landi og tåka hann inn i båtin. Tå id hann kom eystur um
Skardså, så hann båt rogva inn åt Akranesi; bann vildi ikki, at teir
skuldu drdljast leingi eftir sår, og ték ti at renna hart oman til teirra;
hann så né, at sjey menn ruru å båti, og at sessur stéd leysur eftir
honum å einum bekki; té tekkti hann ikki mennirnar, tfat dimmid vår
ikki meira enn um at fåra at latta tå. Hann ku ndi ikki gruna nåkad
illt og lokti, at allt vår, sum tåd åtti at vera; hann vår krikur at
springa inn i båtin, og teir logdu strax frå landi. Gåsadalsmådurin
settist å bekkin, id bann vår rånur at sitja å, men né bann biggur um
seg, kennir hann ongan mann å bétinum; bann reit né gjdlla, at tåd
eru huldumenn, hann er komin imillum; té roynir hann at låta teir
ikki kenna otta å sår, men rer déguliga sum binir. Teir fåra nordur
um oynna ét å Rarnaméla, tåd midid, sum Vågamenn pi æga at rogra
ét å. Hufdumennirnir egndu og kastadu nidur; Gåsadalsmådurin såt
stillur og tagdi, ti snerid herdi hann borid rid. sår ér dåli, men
onglarnir hingu eftir i Be, og einki åtti hann agnid. Formådurin spir hann
né, bri hann kastar ikki nidur; hann srårar: tiat eingin er krékurin og
eingin bitin. fletta fekk huldumådurin honum strax, og onglarnir réru
ikki meira enn komnir nidur åt botni, firr enn hann kendi og dré ein
stéran fisk; tå id hann herdi sligid hann, ték formådurin og markadi
hann, og rård brdr fiskur, hann dré, markadur. Teir rédu tå beim
sokkladnir, og logdu aftur åt landi å Akranesi i såma stådi, hrår teir
hordu tikid Gåsadalsmannin inn} sosum hann berdi sitid i sjålrdråttri,
blåkadu teir honum hronn fisk å land, id teir hovdu såd hann veida og
sum ti vår markadur. Né hann er komin å land, ansar hann eftir, at
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
