Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
FÆRØISKE FOLKESAGN.
Liggar né knivurin inn! i klétinum ella bandinum, tå id té hevir
rikid tåd upp aftur, tå er marra inni, og so mést té trær ferdir enn
vevja kiétin ella bandid um knivin og håva hin såma åtburd sum ådur
firi at fåa marni ét. Gott sigist tåd likaleidis at vera, firi at forda
henni at koma upp i songina, at venda skdnum, tå id té fert nidur,
og setja teir so at hålurin kemur at standa iméti songini og tærnar ét
eftir golvinum; tå skål hon ikki hå?a latt vid at sleppa upp i songina.
i. Sit/a i kjorbreyt.
Indhold. Vil man være rig« skal man helligtrekongersnat gå ud
på en korsvej, hvor fire veje stode sammen, af hvilke en må fore til
kirken; man skal tage et gråt kalveskind og en oxe i hånden. Når
man da er kommen ud på korsvejen, skal man sætte sig ned på
kalveskindet, hvis hale må ligge udstrakt henimod den vej, som ferer til
kirkegården; man må uafbrudt se på oxen, som man må slibe dygtig
skarp. Henimod midnat komme da troldene i stor mængde og lægge
guld i store dynger rundt om manden og prove at få ham til at se op;
troldene tale til ham, vrænge mund og skabe sig; men have de endnu
ikke fået ham at se til siden, da begynde de at tage fat i halen på
kalveskindet og trække det bort med sig henad vejen; da gælder det,
om ban kan være så heldig med oxen at hugge halen over uden at se
sig om og uden at skår må komme i oxen; lykkes det for ham, da forsvinde
troldene, og alt guldet bliver da hans; men ellers er det forbi med ham.
Viit té verda rikur, skalt té ganga gomlu trettåndu nått ét at sitja
å kjorbreyt, hvar fyra vegir ganga å kross, og ein åf teim skål liggja
åt kirkjuni. Té skalt tåka grått kålvskinn og hvassa oxi, leggja skinnid
undir teg å breytina, so at hålin å skinninum er vendur imoti
kirkju-gotuni, men andlit titt skål venda burtur frå henni. Té skatt lå setast
at br^na oxina, og hvåt verdur tålad til tin, skalt té ikld siga annad
enn: eg kvdki, eg kvoki; og hvussu leikar um bådar lidir å tår, skalt
té ikki lita upp ér, uttan ståra fast nidur i oxina; ti annars verdur illt
åf tår. Framm imoti midnålt koma trollini tisjandi ér ollum attum,
drassandi guil og dyrar gripir, sum tey låda uttan um teg i storum
dungum og syna tår, at royna at faa teg at kveita upp undan; so fara
tey at tåla til tin, at skelkja og gålva og håvast vid allar åtburdir. Men
håva tey ikki enn fingid teg at higgja upp ér ella at svåra teimun aftur,
so triva tey um hålan å kålvskinninum, og fåra at dråga tåd burtur;
tå rædur um at vera heppin og vid oxini hogga hålan åf aftanflri båk, td
so at einki skård kemur i oxina; lukkasl hetta, tå ert té eydnumådur;
ti tå hvorva trollini hvort i sina att, og té ognast allt gullid og dyr-
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
