Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
NOGLE FÆRØISKE TALEMÅDER.
71. Hann hevist vid sum tongnl 1 brimi o: han er istand at adstå
besværligheder«
72. Nå er at geva barni leika o: nu må man tilgive, om man ej gor,
hvad man burde.
73. Tå kom høttafall å hann o: da mislykkedes foretagendet for ham.
74. Håva kleppin vid lærid o: være bebyrdet med et barn.
75. Såman likar, sum kråka gongur i kåva o: det er som, når kragen
går i sne.
76. Hann kærar hatt o: han skyder sagen fra sig til en anden.
77. Teir kasta oman hvolpar o: de ro uordentlig med årerne i vandet,
78. Eg eri eygnahåvur, to eg eri ikki handahåvur o: jeg kan vei se
fejlen, skont jeg ikke selv formår at gore det rigtigt.
FÆRØISKE SKIKKE OG LEGE.
a.
Når en kvinde har gjort barsel, da kaldes det første måltid, hun
nyder, nomagreytur, nornegrød, hvorved visselig hentydes til
nornernes magt over det fedte barns skæbne. Bygdens folk skiftes da til at
bringe hende songarmåt, indtil hun atter bliver rask. Når hun da
står op, skal hun ledes udenfor huset, så at hun enlen ser havet eller
en kirke; bar hun født en pige, skal en dreng gå foran hende, og har
bun født en dreng, skal en pige gå foran hende; men hun må ikke gå
over nogen elv, forend hun går til kirken. Barnet må ikke være ene
i værelset, forend det har fået den første tand, at ikke huldefolkene
skulle tage det og lægge deres eget istedet i vuggen; dette skiller sig
fra andre mennesker og kaldes bytt, bytlingur, hvilket almindelig
bruges om en skifting eller et tosset menneske.
Når kørne have kælvet, brænder man hårene flere steder på dem,
at de ikke skulle få trollrid, troldridt.
b.
Ved fastelavnstider bruger man endnu som en levning fra den
katholske tid at udpynte sig som et skræmsel med maske for ansigtet,
halen af tang o. lign. Den, der er således udpyntet, kaldes
langa-fosta; Langefasten går rundt i husene og kvæder med fordrejet mæle:
Oman kemur gr^la frå gordum Ned kommer grylen fra gårde
vid fjoriti holum, med fyrretyve haler,
bjålg å båki, skålm i hendi, pose på ryggen, sværd i hænde,
kemur at krivja bukin år bom- kommer at skære bugen af bornene,
unum, ld gråta eftir kjoti i fostu. som græde efter ked i fasten.
izBoh, Cookie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
