Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
323
og drikke. Han beder gad ledsage hende, går ind og vederkvæger sig
med mad og drikke; han takker gud for maden og går så glad ud igen
at søge efter kvæget. Her åbnede hojen sig for hende hver morgen og
bver aften, og hun blev stærk og sund af maden, hun fik i den, så at
stifmoderens planer lykkedes ikke. Søsteren ønskede at få underretning
om, hvorledes det kunde gå til, at hun selv, som havde gode dage og
alt efter anske, alligevel ikke kunde trives så godt som den anden, der
altid arbejdede og kun fik lidet at spise. Den ældste vilde ikke svare
på hendes sporgsmål herom, sagde blot, at hun intet havde taget fra
hende eller hendes moder, men endelig fik hun lokket det ud af hende,
at hun fik mad og drikke i hojen. Da hun harer dette, får hun strax
lyst til selv at gå i marken og malke kårne og se, hvorledes der så
ud i denne hdj; hun bad sin moder om tilladelse dertil allerede den
næste dag. Moderen tillod hende det strax, men forundrede sig over,
hvorledes hendes datter kunde have fået lyst til sligt. Hun gik da, hojen
var åben; hun sætter sig ned, spiser og drikker af denne gode mad,
og stikker endogså noget til sig at have ud med sig; men hun tænkte
ikke på at bede gud være hos sig eller at takke ham, da hun havde
spist; sligt var hun, som ikke kendte til armod, ikke vant til at gore.
Om aftenen vilde hun ikke spise hjemme, inden hun gik igen, for at
hun kunde tage så meget desmere til sig i hojen, men da hun kom
derhen, var h8jen lukket i for hende, så hun dog engang måtte prave,
hvad det vilde sige at gå sulten i marken og lede efter kårne; hun
måtte gå hojt til Qælds og lede længe, inden hun fandt dem, og kom
da vred hjem om aftenen, og sagde, at hun vilde ikke gå oftere
således. Den ældste måtte da atter gå som hun plejede, men for hende
var hojen aldrig lukket. Men hun gik uden sko og klædt i pjalter som
den ynkeligste tiggerske; jo fælere hun så ud, desto gladere var
stif-modcren. En dag kom hun ud til hojen, pjalterne vare nærved at falde
af hende, så hun havde al grund til at græde og sorge over sig selv;
hvor glad blev hun da ikke, da hun så dejlige klæder hænge til hende
inde i hojen, og en stemme sagde, at hun skulde have dem. Hun
skyndte sig da at tage disse ny klæder på, og satte sig ned på
marken for ret at beskue dem. Men som hun allerbedst sidder her,
kommer en prud kongeson med stort falge ridende henimod hende og ban
giver sig i samtale med denne væne ma. Kongesdnnen tykkes så vei
om hende, at han strax bejler til hende og siger, hvem han var.
Pigen svarer ham, at dersom hans hu ikke var forandret om et år, da
skulde han komme hjem til hendes forældre og bede om deres
samtykke, selv skulde hun ikke sige ham nej; og hermed skiltes de ad.
21*
zoahyGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
