Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
FÆRØISKE FOLKESAGN.
Men pigen talede intet herom hjemme; de smukke klæder tog
halvsøsteren fra hende, og hun måtte nu atter gå i marken i laser, som
for. Da året var forbi, kom kongesdnnen ridende i gård som bejler;
han skinnede af guld fra top til tå, og ligeledes mændene, som
ledsagede ham. Han udretter nu sit ærinde og bejler til deres ældste
datter. De samtykke i partiet, men konen går nu hen og lukker
stifdat-teren ind i et fængsel, lader sin datter iføre sig de klæder,
kongesønnen havde set den ældste have på, og fører nu hende ind for ham.
Han siger, at han aldrig har set denne pige for og havde ikke bejlet
til hende. Moderen svarer, at pigen var den samme, men hun havde
skæmmet sig og var bleven ukendelig i en svær sygdom. Nu
kongesdnnen hører dette, bliver han blød om hjærtet, og han beder hende gå
ud med ham ene; hun fulgte bag efter, men de vare ikke såsnart komne
udenfor buset, for hun faldt om og lå sønderreven, da han vendte sig
om. Han indser nu, at konen har lojet for ham, og går ind og truer
at dræbe dem alle, hvis de ikke strax give ham den rette pige, han
havde bejlet til; de kunde nu gå ud og se den Ion, de havde fået for
deres løgn. Manden henter nu sin ældste datter, kongesdnnen blev
glad, da han så hende; han gav hende de kostbareste klæder og skatte.
Så satte han hende på en prud hest, og de rede nu hjem i riget; da
hans fader døde, blev han konge og den fattige pige dronning, og de
levede hele deres tid vel; men den onde kone tog sin død af harme og sorg.
Eina ferdina vår ein mådur og ein kona; tey åttu eina dotlur, og
tå id hon vår årsgomul, doydi médirin frå henni. Hår såt nå mådurin,
armingin, konuleysur og einsamallur vid hesum litla moybarninum. Ei
dåni, at hann, sum so mangir ådrir menn, for at hugsa um at leita
sår eftir einari ådrari konu, og so giftist hann upp aftur; vid hesari
konuni fekk hann aftur eina gentu. Hesar bådar genturnar vdru mestur
javngamlar, ti ikki vår stort meira enn år å muni millum teirra. Tær
vuxu upp såman hår i gårdi, men eydvitad er, vid hvorja teirra konan
vår betri; ti medan hon gåv sina ri dottur allt gott og eftirlikadi henni
bædi i illum og gédum, so kundt hon ikki tola hina eldru, stjtikdotturna
(stjupdottuma), firi eygum sinum, hon slé og bardi håna sum turran
fisk bædi årla og sidla; hon vår koyrd til at gera tåd vesta starvid,
hon sépadi undan neytunum allan veturin, hon mél å kvorn hvort
bigg-korn, id etid vår i husinum, tægadi ull og annad tlllkt; um summarid
målti hon ganga til neyta burtur i hågan bædi morgun og kvdld, ofta
langan veg til fjalls, og ikki fekk hon ein einasta bita at leggja f munnin,
ådrenn hon fér um mornarnar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
