Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
335
ene udenfor bygden; da skolde ban en dag od at passe på sin ko
ode i den bratte Ud. Sdren fik dette at vide, og medens de andre
mænd vare på fiskeri, ble? han tilbage, listede sig hemmelig hen
til denne Simon, dræbte ham og stedte ham fra fjældet ned i soen;
maa så intet spor af ham uden den ene vante, som blev hængende
nederst i fjældsiden.
Jon i Dalsgård var længe ugift, men fik et barn med en pige,
som boldt bus for ham; hun blev tre gange jaget bort fra bam til
forældrenes hus, men kom dog igen til Dalsgård og fedte bonden der
tre bdrn. Endelig giftede han sig med hende, og da sad den ældste
son i brylloppet iblandt de andre mænd. Disse Jons sdnner vare
næsten alle onde; de gik een rundt, stjal får og dræbte folk, som
vi nu skulle se. En mand i Skålevig, som hed lldgne, havde vidnet
imod dem, idet de vilde tilegne sig et stykke jord, som ej tilherte
dem. En morgen tidlig, da denne Hdgne var gået ned på stranden
at samle drivtommer, gik to af bredrene, som hed Simon og Hans,
efter ham, skjulte sig i et nest (bådehus) og sloge ham så ihjel,
legemet kastede de ned i et kær, som kaldes Heljareyga, men som nu
er tildækket, så at der dyrkes derpå. En anden af brødrene, som hed
Niklas, traf dem, medens de vare ifærd med denne handling; han irettesatte
dem derfor, men de vare så ophidsede, at de nær havde lagt hånd
på ham også, men han hidsede sin hund på dem, hvorved han und-
slap. Denne Niklas blev senere bonde på den store gård Kirkebe,
og der fortælles, at da han skulde tiltræde den, opgravede hans fader
60 våger talg til at give i fæste for den. Forevrigt blev Niklas ikke
ved at være bonde her til sin ded; han havde en frille, som han ofte
besegte, når ban gik i marken, og således forbred han sin ret til
gården. Så ilde gik det alle Jons sdnner!
Jogvan, sonur SSmunar i Kirkjube, var bondi i Dalsgårdi, sum
liggor f bigdini Skålavik 1 Sandoy; å teimun dogum vår hann ein åf
hdvudsmonnunum i Sandoy. Ein annar merkismådur er nevndur hår i
oynni Sdrin, sum vår prestasonur dr Yågum, og giftist til Husavfkar
vid einkju Magnusar bonda, sum vår sonur Mikfcjals i Lamba
(Lamb-håga) i Eysturoy. Hesir bådir, Jogvan og Sdrin, vdru grannar og vdru
ofta i strid; Sdrin vår ikki sjaldan inni i håga Jogvans at gera illt hår.
Sdrin hevdi gjort sår heilan skinnklædning, at hann skuldi tola at liggja
dti bædi nætur og dågar, i regni og kulda. Eina nåttina leggur Jogvan
seg eisinni dti i båganum at njdsnast eftir granna sinum; hann savnar
seydin såman, og liggor so kvirrur* A midjari nått kemor Sdrin ridandi;
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
