Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at sege i de ejendommelige stedlige Forhold, Landets
fuldkommen afsondrede Beliggenhed, i Forbindelse med dets ikke
væsenlig forandrede Kulturtrin og borgerlig Liv.
Hvad Svenskerne angaar, da have de vel ogsaa stundom
benævnet Oldsproget efter deres Land og brugt Udtrykket gautskt
mål, som Olaus Verelius, der 1692 udgav Hervarar Saga
Étpå gammal gotska med uttolkning och notis,” men de have
dog aldrig viHet tilegne Goterne eller Svearne Sproget som
særegen Ejendom.
I det vi altsaa gaa ud fra en oprindelig nordisk Sprog-
*
enhed, der omfattede alle de nuværende skandinaviske Landes
Sprogarter, skulle vi blot kortelig nævne
Runeindskrifterne som de baade ældste og haandgribeligste Lævninger
heraf. 1 Hvor ubestemt end Læsningen og (som en Falge
deraf) hvor usikker Fortolkningen af disse ofte kan være,
hvorved de enkelte derpaa byggede historiske og sproglige
Paastandes Upaalidelighed er indlysende, er det dog klart, at
de alle, hvor de end ere fundne over hele Norden, fra
Eide-ren til de svenske Nordlande, ere affattede i det samme
Sprog, og at dette væsenlig er det samme som vi have i den
hele oldnordiske Literatur. Ikke alene de fuldstændige
Bøjningsendelser, men endog Rimstave og Linierim træffes i dem.
At der findes enkelte Afvigelser i Sprogformen mellem de
svenske og danske Runer Qhi i Norge findes forholdsvis kun
faa), kan vel dels forklares af den maixgelfulde Skriftbetegnelse
(den ufuldstændige Bogstavrække, fornemmelig
Selvlydsbeteg-nelserne), dels af Mangel paa Dannelse og Kendskab til
Skrift, som maa forudsættes hos mange af dem, der ristede
f) s. Rask, Retskrivn. Lære S. 105 fg. Petersen, Sproghist. I,
S. 58 fg. Om Oldsprogels Udbredelse ogsaa udenfor det egenlige
Norden, s. sstd. S. 27 fg. og Afh. om Modersm. S. 23 fg. og
Bidrag til d. danske Litt.‘Hist. I, S. 7 fg. Om den færeiske
Sprogart, hvoraf vi nu have værdifulde Prever udgivne (som af
Hammershaimb: Sjurdarkvædi, Kbhvn. 1851 og flereBidrag i dette
Tidsskrifts foregaaende A ar gange) s. især Rask, Vejledn. til Isl. S. 262 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:58 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18521854/0035.html
