Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrift, som den ‘ fersle Udgiver, Resen, benyttede, er derhos
tabt. — Men i dette forhutlede Brudstykke kan man endda
genkende den danske Tunge, tildels med de oprindelige
Former.”
Enhver, der med Kendskab til Oldnordisk
gennemlæser et Stykke af denne ældste danske Sprogform, vil strax
overbevise sig om, at den endnu staar/Stammen saare nær i
alle Henseender, og at man kun kan forstaa og forklare saa
vel Ord som Former ved at henføre dem* til Stamsproget.
Det er endnu ikke noget eget Sprog vi have, men kun en
Afart af det fælles Oldsprog. Aarsagen til de Forandringer, som
ere foregaaede, er vel tildels at søge deri, at visse Provinsers
ejendommelige Udtryk og Former gjorde sig gældende og
hævede sig til Skriftsprog, idet de fortrængte de ældré, tildels
ogsaa deri, at alle riyere Sprog, som de af Latin afledede
romanske Sprog, vise en Tilbøjelighed til at optage blødere
Former. Overalt er det et Mærke ved et yngre Sprog, at
de skarpe og haarde Medlyde og disses Forbindelser og
Sammenhobning tabes, ligeledes de grammatiske Bojningsmærker
og Endelser. Endelig maa den Indflydelse, som Optagelse af
fremmed Sprogstpf og fremmede Former kan have haft, ikke
overses. Man har i Almindelighed været tilbojelig til at
tillægge det angelsaxiske Sprog en ikke ringe Betydning i
denne Henseende. 1 Foruden i adskillige Ords Bojning findes
vistnok en mærkelig Lighed mellem det ældste Dansk og
Angelsaxisk, nemlig i Tabet af Tvelydene og af de
fuldstændige Bøjningsendelser (Kasus), de to vigtigste Kendetegn, ved
hvilke det adskiller sig fra Oldsproget. Men dette er ikke
blot Tilfældet med Angelsaxisk, men ogsaa med Frisisk og
overhovedet med de germaniske, navnlig nedertyske
Sprogarter; saa åt man ikke bor tilskrive fremmed Indvirkning det,
som var en naturlig Følge af Sprogudviklingens egen Gang.
’) Petersen, Sproghist. I, S. 122; Thortsen, Dansk Litt. Hist.
S. 7 fg. Nu er denne Mening forkastet af de fleste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
