Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dog rimeligt, at den samme afslibende Tilbojelighed,
som viser sig i alle de andre Sprog, ogsaa maatte findes bos
det danske. Hermed nægte vi ingenlunde, at fremmed
Indflydelse kan have befordret denne Bevægelse. Dette bestyrkes
endnu mere, naar man betragter det norske og svenske
Sprog i samme Tidsrum: Svensk har bevaret meget mere af
Forholdsformernes adskilte Endelser i Bojningen, men har
rigtignok ogsaa tabt Tvelydene; Norsk har baade Tvelydene
og fuldstændige fi&jningsendelser. Englands Forbindelse med
Danmark fra Begyndelsen af Kristendommens Indførelse her
i Landet indtil ellefte, tolvte Aarhundrede kan vistnok ikke
have haft stdrre Indflydelse paa Sprogudviklingen end
Tyskerne, der ferst fra denne Sprogperiodes Slutning ret fik
Indpas.
Se vi hen til den samtidige Sprogudvikling i de andre
Dele af Norden, da træffe vi i Norge endnu saa godt som
aldeles ingen Begyndelse til et eget Sprog, og i Sverig vel
nogen, men dog ikke saa stor en Forandring som i
Danmark. Det er ikke vanskeligt at paavise Grundene hertil.
At man i Norge vedligeholdt Oldsproget næsten ganske i den
Form, det har i Sagaerne og hos Snorre, endog-til Slutningen
af det trettende og ind i det fjortende Aarhundrede, fulgte dels
af Landets mere afsides Beliggenhed og i det hele strængere
Natur, hvorved alt fremmed vanskeligere fik Indgang, idet
Kristendommen og sydlig Indvirkning kom langsommere op
til det hoje Norden, dels af den hyppige og direkte
Forbindelse med Island, der var bebygget fra Norge, hvorved ogsaa
Sproget fik Næring og vedligeholdtes ved de derfra udgaaende
Sangere og Sagafortællere. De langvarige, blodige og alt
optagende Tronstridigheder kvalte al hojere Dannelse og boglig
Syssel, og da endelig den katholske Gejstlighed og Latinen
ogsaa her fik en aandelig Overmagt og literært
Eneherredømme, var denne Tilstand lige saa hindrende for
Sprogudviklingen og Forfattervirksomhed i Landets eget Sprog. De
ældste norske Love: Heidsivialoven, Gulothings- og Frostethings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
