Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart som svensk. 1 Da havde Sprogforeningen og
Sprogenheden over hele Norden været en Mulighed, men
forhin-<dredes ved Svenskernes kraflige Modstand og Omhu for at
bevare deres Sprogs Renhed. De udslettede virkelig det sig
indtrængende Danske, der endnu ikke havde sat sig fast;
Tysken derimod kunde de ikke tilbagetrænge, dertil var dens
Magt for indgroet. uVed at sammenligne det Gammelsvenske
(fra Unionstiden) med Sproget paa Gustav den Ferstes Tid
og endnu noget senere, vil man rigtignok finde, at det i
flere Henseender nærmer sig det Danske, men denne
Virkning var kort og forbigaaende; derimod behever man kun at*
tage en nuværepde svensk Bog i Haanden for at overbevise
sig om, at Sproget kun i enkelte Ord har antaget Danismer,
medens det derimod selv efter saa lang Tids Forlab ikke har
været i Stand til at udslette de Germanismer, hvoraf det den
Dag i Dag vrimler. Det svenske Sprogs Afvigelser fra sin
gamle Form maa altsaa tilskrives den Indflydelse, som det
tyske og siden det franske Sprog udavede derpaa; at ogsaa
Dansk en Gang sagte at forene sig dermed er kun kendeligt
paa de faa Ord, som have antaget blade Konsonanter for
haarde.” 2 Der er en temmelig stærk Gæring ved
Indblandingen farst af tyske, siden af danske Elementer. Den første
Del af Perioden har endnu enkelte og* haarde Medlyde, den
sidste Del dobbelte og blade. Skrivemaaden er ligesom i
samtidigt Dansk forvirret og fortysket. Kun bevarer Svensk
en storre Haardhed end Dansk, og Stamsprogets Selvlyde,
især i Endelserne (a-o-u) bevares, medens i Dansk
alt bliver til æ og e. Navneordenes Kon stemmer endnu
overens med Oldsprogets, ligesom der endnu findes flere
Lævninger deraf i Svensk end i Dansk; Bojningen er endnu
temmelig fuldstændig bevaret og næsten ligesom i Sprogets
Kong Laurins Krannike, der afNyerup er udgiven som dansk,
af Geijer som svensk. S. Petersen, omModersm. S. 61. —2) S.
Petersen, Sproghist. II, S. 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
