Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andre Ord og Stilling i Grundsproget. Den enkelte kan vel
ikke skaffe et nyt Ord Borgerret i Sproget eller genindføre et
forældet eller udjage et almindelig brugt, men ban kan dog
gore sit dertil, og det lader sig ved mangfoldige Ord
paavise, hvo der har skabt dem eller draget dem frem for
Lyset I Begyndelsen overses de eller spottes endogsaa,
men hvis de have virkelig Værdi og Sandhed i sig, gore de
sig omsider gældende. Den ubevidste Sprogbrug er vel en
lunefuld Hersker, men dog sædvanlig en upartisk Dommer
med sund Sans og Felelse. De fra Latin og de sydlige
Sprog i vort Modersmaal optagne Ord staa saa aldeles uden
Sammenhæng med det evrige Ordforraad, at de endog for
den Ukyndige strax vise sig som fremmede; men de to
Hovedkilder for Sproget ere og blive den oprindelige,
Islandsk, og den senere, Tysk, som jo egenlig ere to
beslægtede og af samme Rod oprundne Sprog. Om Sproget
har flest nordiske eller tyske Ord, og Elementer er vanskeligt
at afgore, og det vilde heller ikke være til stor Nytte at faa
det at vide. Derimod vide vi, at det danske Sprog i sit
Væsen er nordisk, 1 og har bevaret denne sin Karakter
gennem alle Tider. Hvor naturligt er det da ikke, at man
til Sprogets Berigelse og Foryngelse vender sig til
Stamspro-get, ligesom man fra Oldsprogets Literatur har hentet de
herligste nordiske Minder, der have genfedt vor Digtekunst,
og netop i den nordiske Aand genkender Folkets Aand, i de
gamle simple Kvad og Sagn genkender dets eget Væsen og
Ejendommelighed? uDet er naturligst, at Moderen selv giver
sine Born Die istedenfor at overlade dem i tyske og franske
Lejeammers Hænder, hvor de med den fremmede Næring
tillige indsuge fremmede Fejl og Lyder. Det er derfor at
vænte, at det evrige Skandinavien om ikke. andet saa for sin
egen Skyld vil ty til det Sprog, som afpræger dets ejen-
’) S. Rask, Om det nord. Sprogs Opr. S. 35 og 41 $ Peterspn,
Sproghist ly S. 300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
