Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steder ubetinget at slutte sig til Kongen imod Folket, langt
snarere kunne siges at have sluttet sig til det nærbeslægtede,
ogsaa frisindede, engelske Folk for ved dets Hjælp at .hævde
deres egen Uafhængighed og folgelig ogsaa dettes?
Baronerne bleve saaledes, uden selv at vide det og skjont deres
Magt oprindelig var udgaaet fra Kongen, eller Jarlen og alt—
saa grundet paa et modsat Princip !, til gamle Herser,
eller Folkehdvdinger i Ordets ædleste Betydning, det vil sige:
Forsvarere af Folkets saavel som deres egne Rettigheder
imod Kongemagten, uden dog nogensinde fuldkomment at
overskære de Baand, som fra Begyndelsen af knyttede dem
til denne — og paa den Maade kunde Friheden befæstes uden
at Eenheden eller Regjeringens Styrke opgaves. Hvad
derimod Literaturen ahgaaer, da «kan vel Ingen, efter at have
læst Shakspeare og Walter Scott og derpaa sammenlignet dem
med de gamle islandske Sagaer, benegte, at det er den
samme normanniske Aand, de samme nordiske Charakterer,
han her gjenfinder i de store engelske Digteres Værker,
og Englands praktiske Nordiskhed maa derfor anerkjendes for
afgjort, fra hvilken Side Sagen end betragtes, enten den
politiske eller literære.
Men, som sagt,. Englænderne selv vide kun altfor lidet
herom endnu, og skjont vi meget gjerne anerkjende, at det
*) Dog maa det herved bemærkes, at vi ikke tilstrækkeligt lyende,
paa hvilke Betingelser eller hvorledes Rolf i det Hele taget delle
Landet mellem sine Mænd, og det er saaledes mtfligt at mange af
disse endog betragtede deres Godser som ægte Odel. Der fulgte
sikkert med Rolf mange htildbaarne og rimeligviis ogsaa hersbaarne
Mænd, og naar man lægger Mærke til Baronernes Optræden imod
Vilhelm Erobreren, da han begjærede deres Understøttelse til Toget
imod England, saa vil man endog finde, at denne langt mere ligner
de gamle norske Hersers, før Harald Haarfagers Eneherredømme,
end de senere Lendermænds. Det var kun Vilhelms personlige
Dygtighed, der he/ overvandt Vanskelighederne, thi Baronerne negtede
forst, som Kveldulf fordum, at følge ham«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
