Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tegn paa Forskjellen mellem Nordgermanisk og* Sydgermanisk.
Vore ældste skriftlige Levninger af de gamle skandinaviske
Dialekter ere fra det tolvte og trettende Aarhundrede. At
antage disse som sikkre Beviser for hvorledes Sproget var i
det fjerde Aarhundrede, det vil sige otte hundrede Aar
iforveien, er derfor aldeles fornuftstridigt og uphilosophisk.
Undersog hvilketsomhelst Sprog paa samme Maade, og see,
Jhvilke uhyre Forandringer der ers foregaaede med det, og
hvorledes det har udviklet sig i et saa langt Tidsrum! Nei,
tag kun de skandinaviske Sprog selv, og see,’hyor
for-bausende de ere forandrede fra det tolvte til det nittende
Aarhundrede, og dom saa om Sagen!
cJ!Hen vi have skriftlige Monumenter i Norden, ældre
end Boger — de ældste Rune-Indskrifter, af hvilke nogle
ere fra Hedendommens Tid. i alle disse ældste
Rune-Indskrifter have vi en Dialekt, hvori der ikke findes det mindste
Spor af
den passive Form, eller
Artiklen i Slutningen;
alene Infinitiv-Endelsen paa a eller æ synes da at have været
udviklet ved at bortkaste det oprindelige n, ligesom vi selv
have gjort siden Ghaucers Tid.
aDette Beviis fra de nordiske N Runer er naturligvis* tktø
afgjorende. Det er kun et negativt Beviis. De omhandlede
Former kunne dengang have været til, og vare det maaskee,
skjont vi ikke finde dem, eller de behovedes paa Minde-«
stenene. Men dog kunne de ikke have været de sædvaalige,
langt mindre de almindelige, uden at fremtræde paa en eller
anden Maade. Vi maa erindre, at de ældste af disse
Runestene ere forholdsviis ikke gamle; de stamme maaskee fra
det niqpde eller tiende Aarhundrede, en 300 eller 400 Aar
yngre end vore ældste boglige Mindesmærker. Sikkert er
det, at jo længere vi kan gaae tilbage i Norden, og jo
nærmere vi komme de ælclste Haandskrifters sande Text (afseet
fra Udgiveres og Kritikeres Spidsfindigheder og Forandringer),
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
