Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke saxisk. Dettes Særegenheder maa selvfølgeligt ikke soges
i nogen tvungen Udvikling fra oldsaxik Rod, og man behover
ikke heller, forat forklare Afvigelserne, at gribe til den Urime-.
lighed at soge deres Grund i en formeentlig frisisk Indflydelse,
medens man forglemmer Anglerne, det eneste, eller dog i
det mindste det forste Folk, der synes at burde komme i
Betragtning. Sagen er simpelthen den, at ltAngelsaxisk”
hovedsageligen kun er .(Anglisk,” samt at dette gamle
ang-liske Sprog kun kan studeres i de faae tilbageblevne
Monumenter af Englands ældste Literatur, da det allerede strax
efter Udvandringen forsvandt som selvstændigt Sprog paa
Fastlandet, hvilket ikke var Tilfældet med Frisisk eller Saxisk.
Men heri have vi ogsaa den forste Grund til den senere
Forvirring. Beda, der selv siger, at Udvandringen fra Anglernes
Lan<) til England var saa almindelig, at det hartad kom til
at staae ode i nogen Tid, indtil det igjen befolkedes af Saxer,
og Jyder, kunde selvfolgeligt ikke, naar han alligevel vilde
henvise til det engelske Folks Stamfædre paa Fastlandet —
og Intet var naturligere end at han o nskede dette — tænke
paa at nævne et andet Folk i de gamle Stamlande end enten
Jyderne eller Saxerne, og at han af disse to igjen fortrinligt
maatte nævne Saxerne, var ogsaa en Selvfolge, da de baade
oprindeligt vare den mægtigere Stamme, som ogsaa ustridigt
det Folk, der næst efter Anglerne havde den storste Andeel
i Englands Bebyggelse af germaniske Folk. Sprogforskjel
kunde Beda naturligviis intet Hensyn tage til, og det gjorde
aldrig de ældste Forfattere, der skreve forend
Sprogforvirrings-tiden, og det af den gode Grund, at Forskjellen, skjont den
vilde have været stor nok i en moderne Sprogforskers dine,
dog i enhver praktisk Henseende var saa ubetydelig, at
Folkene selv ansaae sig omtrent for at tale eet og det samme
Sprog, naar de kun forstode hverandre, hvor betydelige og
consequente end de af en organisk .Sprogudviklingslov
betingede Afvigelser vare, og skjont disse ogsaa meget godt
ind-stinktmæssigt foltes og stedse anvendtes rigtigt af de forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
