Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derne rose hendes Skionhed og Ynde1; men efter
Folkesagnet har hun efterladt sig et kun lidet hædrende Minde.
Den historiske Sandhed vil neppe lade sig bestemt udfinde;
mueligen have de sorgelige Forhold og skiebnesvangre Tider,
der betegnede hendes Sonners Regiering, i Modsætning til de
Forhaabninger, der havde knyttet sig til Dagmars Son, hvis
tidl|ge Dod aabnede disse Yei til Thronen, havt Indflydelse
paa Samtidens og Eftertidens skaansellose Dom2.
ikke delte Ægteskab; de lade Sanchos Datter Berenguella (vor
Be-rengaria?) dtie ugift og være begravet i et Kloster i Coirabra
(Mol-bechs historiske Aarbtiger I, S. 57); mueligen kan Saneho I have
havt to Dtiltre af samme Navn; han havde i det ringeste foruden 6
ægte DWlre Flere udenfor Ægteskab. SchSffer, Gesch. Portugals I,
S. 130-181, nævner en Infantinde Berenguela, som tilligemed de
tivrige Dtittre’var betænkt i Faderens Testament (1209); efter hans
Dtid kom disse i Strid med Broderen Alphons II om Arven.
Valdemars Ægteskab forbigaaer denne Portugals nyeste Historieskriver
ganske. I Forliget af 17de Nov. 1225 om Valdemars og hans Stins
Løsladelse af deres Fængsel nævnes blandt det, der skulde erlægges
i Losen: alt det Guld, som htirte til Dronningens (Berengarias?)
Prydelser, foruden Kronen og med Undtagelse af det, hun ftir sin
Dod havde skienket til Klostere og Kirker (Universum aurum quod
ad ornatum regine pertinebat, præter coronam, et exceptis his, quæ
etc.); Thorkelin, Diplomatarium I, p. 293. Tre Aar efter Bryllupét
gav Paven Bekræftelse paa den Morgengave, Kongen havde
skienket hende, Suhm IX, S. 289; hvad der egentlig har htirt til denne
Morgengave, siges ikke; usandsynligt er det dog ikke, at Samstie
(som nævnes i Kiempevisen) kan have været deriblandt} jfr.
Anti-quariske Annaler 1, S. 48.
’) A.CrantzVII, S.19: pulcra nimis; Corner haver endog valde pudica
et morata; C.Hamsfort (Scr.I,p.285): insigni venustate et nitore virgo.
2) Folkesgnet har allerftirst udtalt sig i Kiempeviser (Udv. danske Viser fra
M.-AId.II, S.92.95-98; Arwidsson, svenska Fornsångerll, S. 359-62;
jfr. Hvitfeldl, S. 184) og i et Mundheld: Beengerd for en ond Qvinde
(Hvitfeld I, S. 179, P. Syvs Ordsprog I, S. 209). Hun forbigaaes i
den danske Riimkrønike, men characteriseres derimod
overeensstem-mende med Sagnet af Er. Lætus, res danicæ p. 175; Hvitfeld I,
S. 179.185 og F). Naar Hvitfeld S. 184 lader Biskop Peder af Aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
