Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig kundskab i deres gamle sprog og hele oldtid; disse lærde
mænds iver for denne sag kan man takke for flere skonne og
gode udgaver af oldskrifler samt lærerige afhandlinger, og den
vil visselig også i fremtiden bære rigeligere frugter i den skole
af yngre lærde, som samler sig om dem. I Sverig derimod
har islandsken just ikke haft mange ivrige dyrkere, det vil
sige dyrkere af selve sproget for dets egen skyld, skont
Sverigs store mænd, som Geijer og andre, vel måtte gore sig
noget bekendte dermed for mythologiens, poesiens og
historiens skyld. Men den masse islandske håndskrifter, som den
svenske regering i det 17de århundrede lod opkobe i Island,
og som opbevares på det kongelige bibliothek i Stockholm og
i universitetsbibliotheket i Uppsala, indbyder også Svenskerne
til deltagelse i studiet af den islandske litteratur og af det
oldnordiske sprog, til at kappes med de ovrige nordens folk
i at oplyse dette. Nu synes man at have grund til at håbe,
at sansen herfor vil blive vakt ved Uppsala universitet, da
Magister Carl Såve, der grundig har studeret Islandsk og de
dermed beslægtede sprog (især Gotisk), såvelsom nordens
nuværende folkesprog, og da fornemmelig dialekterne i Sverig,
er bleven ansat ved dette universitet og vil meddele sin varme,
levende interesse for oldsproget til Uppsalas studenter.
Det er derfor med glæde vi have modtaget ovennævnte
bog som et vidnesbyrd om islandskens dyrkelse i Uppsala;
den er egenlig udgiven efter Uppsala skik i disputationer ved
magisterpromotionen der i 1854. Det svenske sprog er det
af de nynordiske fastlandssprog, som bedst har bevaret sit
oldnordiske præg; det har beholdt de fyldige, klangfulde
endelser på a, de hårde medlyd k, p, t for g, b, d, samt g for j
og v, fremdeles den betingede måde af gerningsordene,
flertalsformerne på ar og or, o. lign., samt endelig også en
storre bojelighed til at danne ord ud af sig selv, ligesom
islandsken. Såve har fulgt grundtexten så nær i sporene som
muligt, og har også nu og da indsmuglet et og andet ord
fra islandsk, som ikke ellers bruges i svensk, især når det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
