Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sprog, i Reglen gjengive de paagjældende latinske Ord
med den meest slaaende Lighed. Dette Phænomen er saa
iöinefaldende, at man kun behøver at gjöre opmærksom
derpaa, for at bevise det, og tillige saa constant, at det med
culturhistorisk Nødvendighed forudsætter, at de Folk, som
have efterladt disse Ord, maae i en /ofhislorisk Tid have
været nært og inderligt beslægtede.
Nær det nordiske Tale- og Skriftsprog staaer del
Lav-tydske, der med sin hyppige Eensartethed med det Nordiske,
der er langl större end man i Almindelighed antager,
ligeledes nødvendig forudsætter, at der har været en fjern Tid,
da disse Sprogafdelinger — Minderne om en fælles
Cullur-periode — Bronceculturen eller Gothismen — ere faldne
langt mere sammen end fortiden eller med andre Ord, da
det Sprog, som nu er indskrænket til Norden, har været
udbredt over langt större Dele af Europa, navnlig i en stor
Deel af Nordtydskland, der nu er næsten aldeles
germaniseret. Dette Phænomen godtgjöres yderligere, og det vises,
hvorledes Frisisk danner el Mellemled mellem Nordisk og
Tydsk (Germanisk).
Gaaer man nu over til Ordrækkerne af de
Sprogafdelinger, som Ff. har kaldet germaniske o: de med kaukasiske
Elementer stærkest blandede, navnlig det Islandske, Höitydske
og Græske, da støde vi paa det iöinefaldende Phænomen, at
hvad disse have fremfor det Nordiske, Lavtydske og Frisiske,
i Fomnendelscrnes Lighed med det Latinske, det staae de
med Undtagelse af det Islandske, som har bibeholdt meest
af sin oprindelig kimbrisk (danske)-gothiske Grundcharacteer,
rigelig tilbage for dem med Hensyn til Grundordenes Lighed
i Stavemaade, Udtale og Betydning a: med Hensyn til
Ordenes Væsen. Det er af hele den anferte Ordfortegnelse
tydeligt at spore, at et Folkefærd, der har udmærket sig ved
samme characteristiske Egenheder i Udtalen, som endnu
giver det germaniske o: höitydske Sprog sit særegne Præg
01 den hvislende, snurrende, men tillige skarpe og dislincte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
