Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men jeg seer Sværdet hænge ved Siden paa Rugbrodenes
Bane.”
Her er det öiensynligt at der med Udtrykket
uFrise-slægtens Frænde” aldeles ikke menes noget andet end
Finneslægtens eller Dvergeslægtens Frænde, og det er derfor ogsaa
uden videre Betydning, naar Sagaen ellers i Forbigaaende
siger at Tuta var af afrisisk” Slægt, thi hvis der hermed i
det Hele taget, hvad der ingenlunde er afgjort, sigtes til den
Afdeling af det tydske Folk, ved hvilken Benævnelsen tCFriser”
virkelig er bleven hæftende, saa grunder dette sig aabenbart
kun paa en mindre correkt Opfatning af Halles Ord. Den
oprindelige Overensstemmelse af Betydningen i uFries” og
uFinn” godtgjøres desuden ogsaa blandt andet af den
tilsyneladende uviglige, men i dette Tilfælde dog saa temmelig
af-gjörende Kjendsgjerning, at en lignende Hudsygdom som den
der i Norden kaldes ccFinner”, i Tydskland ogsaa benævnes
uFriesel”, thi heraf sees det tydelig at det samme Begreb
oprindelig ligger til Grund for begge Ord, i det de nemlig
paa samme Maade anvendtes for kun at betegne en lillebitte
fremslaaende Ting, hvormed det ogsaa stemmer overeens at
et af Dvergenes Navne er Nabbi, d. e. en lillebille Top.
Og endelig maa det heller ikke glemmes, at Finner og Friser,
hvilket ogsaa N. M. Petersen har bemærket (D. Hist. i
Hedenold, 1, S. 333), ofte ligefrem forvexles i gamle Sange, thi
tages der nu tillige Hensyn til det för omtalte Slægtskab
imellem de mythiske Forestillinger om aFriser” og aMorer”,
og erindrer man desuden at disse Sidstes nærmeste Naboer
i Norge kaldtes <tFirÖar”, en Benævnelse der ingenlunde blot
betegner dem som Indbyggere af Fjordene, men ogsaa
ligefrem kan oversættes ved uSøfarerne”, og öiensynlig har
Hensyn til ældgamle mythiske Forestillinger om dem som etslags
nordiske Phæaker — saa har man i den rigtige Forstaaelse
af disse tre Folkenavne Noglen til meget, der ellers saa
meget desto snarere maatte forekomme urigtigt og forvirret i
den nordiske Sagnhistorie, som det ikke engang altid forsto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
