Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
00 MEXICOS OG CBNTRAL-AMBRICA8 fXDRE HISTORIE.
sætte deres Functioner hus ham i deri anden Verden.
Tilsidst blev del kongelige Lig saml den nysnævnte Statue i et
höitideligt Optog forte til Huilzilopochtlis Tempel, hvor det
tilligemed den Hund, der skulde bringe det over
Underverdenens Flod, lagdes paa et Baal og opbrændtes. Naar nit var
brændt til Aske. bestænkede först en Præst i en blaa
Klædning og med bl.iiitmalet Ansigt og dernæst de tilstedeværende
Prindser og fornemme Herrer Baalet med vellugtende Vande.
Dagen efter opsamledes Asken og lagdes i en Urne, hvor
man allerede iforvejen havde nedlagt tvende Haarlokker, af
hvilke den ene var klippet af i hans Barndom, den anden
efter hans Död. Urnen nedsaltes derpaa i Begravelsen. I
Löbet af de næste lire Dage udredes der daglig paa Graven
Kjödspiser og Bagværk og paa den femte endeel Slaver,
hvilket sidste Offer gjentoges Ore Gange, hver Gang med ei
Mellemrum af ti Dage. Senere fandt ingen flere
Menneskeofringer Sted; hvorimod der i lire Aar eengang aarlig o fl red es
Dyr, Brod, Viin, Blomster, Rögclse elr. De förste mexicanske
Konger bleve begravede i Grotterne ved Chapultepec, de
seneres Aske opbevaredes derimod i Huitzilopochtlis Tempel.
Fra det kirkelige Gebcet og hvad dertil horer gaae vi
nu over paa det profane og behandle da först de offentlige
Anliquiteter (Statsforfatning og Statsforvaltning,
Samfundsorganisationen etc.) og senere de private (Næringsveje, Levemaade,
Klædedragt, Forlystelser, Kunst og Literatur etc).
Med Undtagelse af enkelte Gebeter, der havde en Slags
municipal Regjering *, vare de forskjellige mexicanske og
cen-tralamericanske Stater ialmindelighed underlagte absolute
Sou-verainer. Arvefölgen var i Regelen den directe fra Fader til
Sön. Dog var kun Yndlingshustruens eller den ovenfor
saakaldte legitime Hustrues Sön arveberettiget, ligesom hun ogsaa
personlig pleiede at nyde en Dronnings Rang og Anseelse.
1 De arislocratiske Republiker Tlaxcallan, Tepeyacac, Hueioizinco
og andre bestyredes saaledes f. Ex. ar et Hövdingecollegium, i
hvilket dog den ældste i Keglen forte Præsidiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
