Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
210 GRØNLANDSKE FOLKESAGN.
kunne vi ikke med Bestemthed sige. Men det synes saaledes
rimeligt, at Ungilatake virkelig oprindelig kan have været en
historisk Person, som kan have boet paa den, Grönland
modsatte Kyst. Muligen kunde man derhos endnu opstille den
Formodning, at den förste Deel af den foregaaende Fortælling
kunde hidröre fra Erindringen om en længere Vandring af m
Stamme, der blev forjaget af en anden.
5. Kagssagssuk*. Af dette, som det synes, almindeligt
bekjendte og i böi Grad af Grönlænderne yndede Sagn er der
indkommet lo Beskrivelser, fra Godlhaab og fra Fiskernæsset.
De stemme ganske overeens, paa det nær at det sidste, som
i del Hele er slettere fortalt og mere usammenhængende,
mangler hele den sidste Episode i Hellens Liv. Den bedre
Beskrivelse er aftrykt i andet Bind. Kagssagssuk var en
stakkels forældrelös Dreng, som efterhaanden blev forskudt
af alle Familierne paa det Sted, hvor han levede, indtil en
fattig Kone tog sig af ham. Han var tillige Kröbling, og
blev mishandlet og piinl af de Voxne saavelsom af Börnene
paa alle optænkelige Maader. Den Behandling, som Pigerne
tillodc sig imod ham, var af saadan Beskaffenhed, at den,
ligesom i det Hele adskilligt hist og her i Sagnene, ikke godt
har kunnet gjengives i den trykte danske Oversættelse. Engang
fandt Kagssagssuk paa en ensom Vandring en fremmed Mand,
der talede venligt til ham, og sagde at han var kommen for
at hjelpe ham ud af al hans Jammer. Paa hans Befaling gik
han hen til et bestemt Sled mellem Fjeldene og raabte der
höit paa ^Kraftens Herre". Da viste der sig en Ræv af
uhyre Störrelse, og han klyngede sig nu til dens Hale for
at forsöge, om han kunde bolde sig fast, medens den rystede
sig. Förste Gang flöi ban strax af, og medens han kastedes
hen langs Jorden, ringede det for hans Ören, og han saae
all Legelöi fra hans Barndom af, smaa Kajakker o. s. v.,
falde ned. Senere gjentog han det samme BesÖg flere Gange
og bver Gang kunde han holde sig lidt længere fast, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>