Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GRÖNLANDSKE FOLKESAGN.
211
faldt mindre Legetui ned for hans Syn. Tilsidst kunde Ræven
ikke mere ryste ham af og han saae intet Legetöi mere.
Da sagde Ræven, at nu var han saa stærk, at intet
almindeligt Menneske mere kunde magte ham, men at han endnu
ikke skulde lade sig mærke med sin Styrke, för (il et vist
Tidspunct, da der vilde komme tre Björne fil Landet. Kagssagssuk
fulgte troligt hans Forskrifter og uagtet han nu blev piint af
Store og Smaa værre end för, holdt han’dog taalmodigt ud,
indtil Björnene kom. Da traadte han pludselig frem med sit
Mod, sin Hurtighed og Styrke, dræbte Björnene og viste sig
nu som Herre i Huset. Hans forbausede Huusfæller sloge
nu pludselig om og behandlede ham med krybende
Ærbödig-hed og Hoflighed. Deres Huusgeraad, som de laante ham,
brod han itu, i det samme han tog fat derpaa. Men de
imödekom ham med den Undskyldning, at det nok allerede
havde haft Revner iforveien o. s. v. Han agtede imidlertid ikke
paa deres Smiger, og nu begyndte han at klemme og knuse
Börnene, som havde plaget ham. Ogsaa da undskyldte
Forældrene ham og sagde at det gjorde intet, de Börn duede
dog ikke til noget. Men han vedblev at myrde iblandt dem,
til hans Sind "havde faaet Ro. Saa tog han sig af den fattige
Kones Familie, som havde sörget saa godt for ham. Han
begyndte nu ogsaa at roe i Kajak og lærte snart at fange
Hvalrosser; paa en saadan Fart blev han engang ved Storm
drevet bort til en anden Plads, hvor der boede en Mand ved
Navn Kagssuk. Pennes Dalter tog han med Magt til Kone
og forblev der en Tidlang og gav forskjellige Beviser paa sin
Kraft og Behændighed. Tilsidst hörle han om en Mand
langt nordpaa, der var bekjendt for sin Styrke, denne var
* Ususarm^rsuaks Sön Ususarmiarsunguak, og" til ham besluttede
han at drage, for at brydes med ham. Reisen dertil varede
paa andet Aar, idet de maatte opstaae Vi o te rqu ar teer
undervejs. Tilsidst naaede de Stedet, hvor Rygtet om den store
Væddekamp allerede havde kaldet en Mængde Mennesker
sammen j Ususarmiarsunguak tog vel imod sin berömte Gjest,
14#
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>