Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
238 ANMELDELSE AP SVENSKE SPROGVÆRKER.
nutidens sprogarter på en måde som gör det (roligt, at han
anser dem for at være nedarvede fra oldtiden; hovedstadens
sprogart skal, da den var udtrykket for en nyere cultur,
tidligst have fortrængt ude brede diphthonger". Hvilke tvelyd
mener han nu? Om de atvelyd", der træde i stedet for
/, u (dalsk ai — isl. i f. ex. baita af btta^ dalsk au =
isl. u f. ex. sauga af suga) ber der aldrig kunne være tale;
jeg kan heller ikke tro, han har tænkt på dem. Hvad han
mener om den oprindelige udtale af oldnordisk d, æ (é) og
lignende, er mig ubekendt; det er imidlertid min mening, at
disse lyd ikke i oldtiden på fastlandet have haft udtale som
tvelyd; når man nu kan finde f. ex. i Favrås herred i
Halland -hanret (Moller XIX25), så ligner udtalen rigtignok den
nyislandske udtale af hdrit1^ men at tillige gård (isl. garör)
kommer til at hedde -gaur (Moller XIX27), viser, at denne
overensstemmelse er tilfældig, og al i Halland å först er
blevet til aw — forsåvidt denne overgang har fundet sted
— senere end garör er blevet til går(rl); ganske på somme
måde forholder det sig, når i Sverrig a bliver til aj eller aj,
åj\ at svensk ncisa (isl. nasir)2 i en egn af Halland kan
blive til nåjsa (Moller s. X4), eller al svensk Idsa (isl. lesa)
i Skåne eller Bleking kan blive udtalt lajsa, lejsa, lojsa3,
viser, at overensstemmelsen med den nyislandske udtale af
æ som aj er tilfældig, siden islandsk ikke har æ i noget
af disse ord. Medens jeg frakender oldsproget på Nordens
fastland tvelydsudtale af a, «p(£), o og æ{ø), anser jeg
derimod ei (gi), au (ou) og ey (ey) for overalt i Norden i
den allerældste tid at have væref utvelyd", det vil sige,
indeholdt lo lyd; grunden til at disse lyd må anses for
dobbeltlyd, er den, at det ej kan være tilfældigt, al netop de samme
lyd på islandsk skrives med sammensat betegnelse, som må
1 Udtalen af å som au findes også i Va’rend, G. O. Hyltén
Ca-vallius, Vocabularium Værendicum (1837) s. 5.
2 Rydqvist II, 66. 217.
3 Strömborg, Svensk språklåra (1852), § 6, s. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
