Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANMELDELSE AF SVENSKE SPROGVÆRKER. 239
være dobbeltlyd ifølge overensstemmelsen ej blot med de
evrige gotiske sprog, men også med den japeliske sprogæts
almindelige organisme, eftersom al og au i del
fælles-jape-tiske stamsprog må have været guna-lvclyd af t og u1. Man
kan derfor snarere være tilböjelig til at tro, at man har
gamle cctvelyd" for sig, når man i de nærværende sprogarter
finder dobbelllyd, som svare til disse lyd eller lydforbindelser.
Sådanne gamle ^tvelyd" har man virkelig for sig i
Gutlands-målets ai, au og åi. På den anden side kan man heller
ikke nægte muligheden af, at æj kan have udviklet sig af e,
ligesom æj eller aj kan udvikle sig af i I Halland tinde
vi nu aj (eller i andre egne af landskabet tfy, åj) i stedet
for langt e, f. ex. bajn, stajn, fajder, lajer2 = isl. bein,
steinn, feitr, leidr. At det imidlertid ikke er nogen
umiddelbar fortsættelse af oldsprogets atvelyd", viser sig deraf,
at det fremmede ord brev (isl. bréf) er blevet til brajj’3,
at navneformen se (isl. sjd) hedder sa/4, og især deraf, at
udsagnsordet svensk elda hedder ajla5; her er altså d
udstedt, e forlænget og endelig det derved opståede e/a blevet
til æjla, ajla, hvilket viser, at denne form er meget ny, da
den fersl kan være indtrådt efter udstødelsen af d og
forlængelsen af e i elda. Også i Varend finde vi bojn, lojer6
= isl. bein, leir, men da vi tillige finde voj1 = svensk
ved og det tilsvarende islandske ord hedder vier, falder heller
ikke her tvelyden sammen med oldsprogets, men bliver af
yngre oprindelse. 1 Vestergølland siges nogle steder uslajt
1 Fælles-japetisk ai svarer desuden til islandsk i9 fælles-japetisk
au til islandsk jti (jö). Den måde, hvorpå selvlydene i de vigtigste
japeliske sprogklasser svare til hverandre, kan man se på tavlen hos
A. Schleicher, Kirchenslaw. formeniere (1852) s. 141 og på tavlen
hos G. Curtius, Grundzuge der griechischen Etymologie I (1858)
ved s. 98.
3 Moller s. IX1014. 3 s. XVIII11. 4 s. XVII22. » ajla
ommen, ilde ovnen, XVII12.
6 Hvilen Cavallius, Vocab. Værend. s. 414. 7 samme sted s. 4lft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
