Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
258 ANMKLDELSE AF SVENSKK SPROGVÆRKER.
Hvorvidt delte forhold strækker sig over hele Dalarne,
véd jeg ej, da det, der er skrevet om Dalmålet, indskrænker
sig til sognene Elvdalen, Mora og Orsa i Østerdalarne. Del
er derimod sandsynligt, at det strækker sig ud over noget af
Norrland, mulig over en del af Jæmleland, da det af Ihre
anferle jæmtelandske sdr usammandrefven issörja" sagtens er
= isl. saurr. Derimod er det sikkerl, al et lignende
forhold findes i Østerdalen i Norge, som just grænser til
Dalarne i Sverrig; der finde vi næmlig de samme overgange:
au — o haust — hostl
øy — ø heyra — høre 2
ei — e slcin — sten 3 ;.
dog synes del ikke al være gennemfort i alle ord; i del
mindste findes i sprogprøvcn hos Aasen auya, gråbein4.
Overgangen øy — o, ei — e skal også forekomme i
Guldalen. Vi få måske således et lille sprogrigc midi imellem
Sverrig og Norge, bestående af Dalarne, Østerdalen og
noget mere.
4] Gutland bevarede de gamle ulvelyd" ai, au og åi
(i Gutalag ai, au, oy). Herefter ville vi ikke længere se
Gutland lage del i den svenske sprogbevægelse; det går fra
nu af sin egen vej.
I forbindelse med disse overgange må det omtales, at
også det oprindelige iu behandles forskellig i de 4
forskellige sproggrupper. 1] Norge delte iu i ju og jo efter den
følgende medlyds beskaffenhed (kJjufa, Jljtiya, hjöåa).5
2] Sverrig og Danmark delle iu i iu og y, sandsynligvis
nærmest efter hensyn til forlyden: biupce Upl. L. Rk. 6:2
= binthæ J. L. 3 : 58, brytæ Upl. L. Kk. 14 begynd.
= brytæ J. L. 2 : 82. 6 3] Dalarne synes hverken at følge
’ Aasen gr. § 71. 2 § 72. 3 § 76.
4 Aasen, Prover af Landsmaalel s. G8.
5 Grimm D. gr. I3, 483 anm. 1. — En undtagelse danner fijöfr.
6 Eneslående er briutær Upl. L. Kk. 13: 1. — io findes i hion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
