Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FORTIDSLEVNINGER I SCHWEIZ’S INDSÖER. 289
Hvad Befolkningens Industrie angaaer, saa vise de
schweizerske Fund af Oxer, Pilespidser, Meisler og andre
Redskaber af Steen, Beenredskaber, Leerkar o. s. v. den störste
Overeensstemmelse’ mellem det Folk, der i Steenalderen boede
her i Indsöerne, og det, der har efterladt sine Spor i
Rjök-kenmöddinger og Gravhöie paa vore Ryster. Det samme
gjelder for Störstedelen med Hensyn til deres Levemaade,
forsaavidt samme bar bestaaet af animalsk Fode, undtagen at
Östersskaller naturligvis ikke findes. Hvad man derimod ikke
finder Spor af i Norden og hvad vel beller ikke paa Grund
af Glimaet tor antages al have fundet Sted her, er
Stenalderfolkets Kjendskab til Agerdyrkning. Man har flere
Steder, især ved Wangen, fundet hele Masser forkullet Korn,
deels Hvede, deels Byg, baade sexradet og toradet, hvilket
sidste kan sees af enkelte hele Ax; ja man har endogsaa
fundet forbrændt Brod, hvoraf man seer, hvorledes de
tilberedte Kornet: efter at være temmelig ufuldkommen knust,
saaledes at Meel og Klid ere blandede, blev det æltet i runde,
flade Kager, 4-5 Tommer i Gjennemsnit og en Tomme til
15 Linier tykke, samt derpaa bagt sandsynligvis paa en hed
Steen eller i gloende Aske. Forfatteren mindes herved Stedet
i Rigsmal (v. 5):
ut>å ték Edda Da tog Edda
ökkvinn leif, et klumpet Brod,
Jningan ok J>ykkvan, tungt og tykt,
{)runginn såöum." tæt af Saader.
Og hvor forunderligt stemmer ikke det gamle Digts
Betegnelse af Trællenes, Böndernes og’ Jarlernes Stammefædre
som Oldefader, Bedstefader og Fader med Forestillingen om
tre store Folkestammer, af hvilke den yngre stedse har
undertvunget eller dog behersket den ældre, en Forestilling, som
atter netop ved de Vidnesbyrd om forskjellige Gulturperioder,
der indeholdes i Oldsagerne fra Steen-, Bronze- jg
Jernalderen, vel maa ansees for hævet til historisk Vished.
1858-1860. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
