Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
290 FORTIDSLEVNINGER I SCHWEIZ’S INDSÖER.
Vi kunne naturligvis her, hvor det blot er os om at
gjöre at fremhæve de allervigtigste Hovedresultater, ikke gaae
ind paa en nærmere Beskrivelse af de enkelte fundne
Gjenstande og en Sammenligning med di? nordiske Fund fra den
tilsvarende Tidsalder; naturligvis kaste de ikke blot Lys over
Folkets Industrie, men ogsaa over den samtidige Plante- og
Dyreverden, i hvilken sidste Henseende især interessante
Opdagelser ere gjorte. Med Hensyn til Steenredskabernes
Forfærdigelse er det en interessant Kjendsgjerning, at Flinten,
der er et Hovedmateriale, ikke horer hjemme i Schweiz, men
maa antages indfort fra Frankrig, — der maa altsaa have
fundet en Handelsomsætning Sted, hvormed det stemmer, at
flere Puncter have viist’ sig at være formelige Værksteder —,
samt at der, hvad ogsaa kan iagttages bos os, finder en
kjendelig Fremgang Sted i Stenenes Behandling, ligefra de
raa Flintkiler til glat slebne Oxer med Skafthul.
Steenalderens Folk har altsaa ikke været stillestaaende*, og det
har da heller ikke undladt at optage Brugen af Bronze, efter
at dette Materiale er blevet del bekjendt: man Onder nemlig
ved nogle Pælebygninger fra Steenalderen — f. Ex. ved
Meilen i Zuricher-Söen og ved Wangen — enkelte
Bronzeredskaber. At Bronzen imidlertid ikke er kommen i Brug
efterhaanden ved en fredelig Udbredelse af den nye
Opfindelse, men at den er fulgt med en indvandrende og erobrende
Stamme, derom vidner ikke blot, for Helvetiens saavelsom
for det övrige Europas Vedkommende, den Omstændighed, at
1 Naar Troyon af denne Grund lillægger det et aandrligt
Fortrin for de Vilde, med hvilke man nutildags kan gjöre
Bekjendtskab, synes Slutningen at være forbastet. Steenalderens Folk har
efter al Sandsynlighed haft en overmaade lang Tid at udvikle sig i,
medens Nutidens Vilde strax blive distancerede af Civilisationen og
derfor synes at staae stille, skjönt de maaskee, hvis de overlodes
til sig selv og hvis man havde Tid til at iagttage dem gjennem
Aarhundreder, vilde vise en lignende Fremgang. Naar man paa et
Dampskib farer forbi et Seilskib, der gaaer i samme Retning, synes
dette at ligge stille og kan endda i Virkeligheden skyde en god Fart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
