Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved en kunstrig Benyttelse at Personificationen, bar Udtryk
ikke blot for enhver Lidenskab og Affect i det menneskelige
Hjerte, men for ethvert Phænomen paa Himlen, i Luften og
paa Jorden. Indianeren har anbragt sine Guder overalt, hvor
Landets Gonfiguration er skikket til at indgyde ærefryglblandede
eller ængstelige Fölelser. Ethvert Bjerg, enhver Sö, ethvert
Vandfald er stillet under deres Beskyttelse. Hele Naturen
taler en Guds Sprog.97
Det er kun ubetydelige Pröver, Forf. meddeler af den
indianske Poesie. Den förste af de her gjengivne Krigssange
er af den berömte Chippewa-Hövding Waubojeeg, der levede
i den sidste Ilalvdeel af del syttende Aarhundrede. Han
istemmedc den efter en over de forenede Sioux, Sauks og
Ræve* (Foxes) vunden Seier. Forf. meddeler den blot i
Oversættelse, og efter denne er Indholdet omtrent fölgende:
1.
1.
Hör min Stemme, I Helte!
Paa hin Dag, da vore Krigere sprang
med Hyl lös paa den feige Fjende,
brændte mit Hjerte efter at tage retfærdig Hevn
over den grumme og forræderske Vngel,
Sioux’en — Ræven — Sauken.
2.
Og her, paa mil Bryst, har jeg blödt!
see, see mine Kamp-Ar!
i Bjerge, skjælver ved mit Hyl!
jeg slaaer for mit Liv.
3.
Men hvem ere mine Fjender?
de skulle flyve over Sletterne som en Ræv,
de skulle skjælve som et Blad i Stormen;
trolöse Hunde! de stege vore Sönner ved Ilden.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
