Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GoUskalk selv, han læste Davids Bodspsalmer i Djevelens
Navn og gjorde Afbigt for alt det, som han havde vel gjort.
Da stode de tre kronede Biskopper længst borte, med foldede
Hænder og Ansigtet vendt imod Lopt, men de andre vendte
Ansigtet fra Lopt og saae paa de tre. Da hörte man stærke
Drön og der steg frem en Mand med Stav i den venstre
Haand, men under den höire Arm havde han en röd Bog,
han havde ikke Korsets Tegn paa Brystet Han skelede med
et ondt Öiekast hen til de andre Biskopper, men saae med
et haanligt Smiil paa Lopt, som da manede paa det
aller-krafligste. GoUskalk nærmede sig sagte og sagde spottende:
uVel synger du, min Sön. og bedre end jeg tænkte, men
min Rödskinna faaer du ikke." Lopt blev da som ude af sig
selv og vanvittig, og manede nu som om han aldrig havde
manet för. Han læste Velsignelsen og Fadervor og anbragte
overalt den Ondes Navn, hvor Herrens Navn skulde staae;
Kirken skjalv som et Æspelov og det knagede og bragede.
Discipelen syntes som om GoUskalk nærmede sig lil Lopt og
rakte frem imod ham et af Bogens Hjörner; för havde han
fölt sig ilde tilmode, men nu skjalv han af Frygt, saa det
sortnede for hans Öine; det forekom ham som om Biskoppen
hævede Bogen i Veiret og Lopt rakte Haanden frem og det
troede han var et Tegn, og da trak han i Klokkestrengen;
men i samme Öieblik forsvandt alt ned i Jorden med en stor
Susen. Lopt stod en tidlang ligesom forstenet i Prædikestolen
og holdt Hænderne for Ansigtet; derpaa gik han langsomt
ned af Trinene og til sin Kammerat; han sukkede dybt og
sagde: tÉNu gik det ikke saa heldigt som det havde været
önskeligt, og jeg kan dog ikke give dig Skylden. Jeg kunde
gjerne have ventet indtil Dagbrækningen, da vilde Biskoppen
have givel Slip paa Bogen og selv lagt den op til mig, thi
for ingen Priis vilde han have taalt at blive berövet sin Grav,
hvilket de andre Biskopper heller ikke vilde bave tilladt; men
han var dröiere end jeg i Kampen, thi da jeg saae Bogen
og hörte hans drillende Udtryk, blev jeg saa rasende, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
