- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
267

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde strax tvinge ham til at udlevere Bogen, og jeg vidste
ikke af mig selv, förend jeg var saavidt fremme i
Besværgelserne, at havde jeg kun foiet en eneste Formel dertil,
vilde Kirken have sunket ned i Jorden, og det var netop
det, som han vilde. Jeg saae i samme Öieblik i Ansigtet
paa de kronede Biskopper, og blev forvirret i mit Sind, men
jeg vidste, at du vilde falde i Afmagt ved Klokkestrengen og
at Klokken da vilde lyde; men Bogen var saa nær ved mig,
at jeg troede at kunne faae fat i den, ligesom jeg ogsaa
berörte dens ene Hjörne og det manglede kun at jeg kunde
faae saa godt Tag paa den, at jeg ikke lod den falde ned
paa Gulvet. Men det faaer nu at gaae som Skjebnen har
bestemt det og er det ude med min Velfærd, men din
Be-lönning vil jeg ikke omtale nærmere for denne Gang.” Lopt
blev nu taus og indesluttet og derefter sindsforvirret, saa at
han taalte ikke at være alene; naar Mörk et faldt paa, maatte
der tændes Lys for ham, og ban mumlede idelig for sig selv:
om Söndag i Midfaste kommer jeg i Helvedes Kvaler. Man
raadede ham da til at henvende sig til en Præst pas Stadastad,
der var gammel og en særdeles gudfrygtig Mand; og alle
sindsforvirrede Folk eller de som lede af nogen Forhexelse,
bleve hjulpne, naar han lagde sine Hænder over dem. Lopt
sögte altsaa Tilflugt hos ham; Præsten fölte Medlidenhed med
ham og tog imod ham og lod ham aldrig skilles fra sig,
hverken Dag eller Nat, ude eller inde. Lopt kom sig
betydeligt, men Præsten var dog aldrig uden Frygt for ham;
det, som han fandt mest uhyggeligt, var, at Lopt aldrig vilde
bede med ham. Dog fulgtes Lopt med Præsten, naar denne
besögte Syge eller dem som lede af Fristelser. Saaledes gik
Tiden indtil Löverdagen för Söndag i Midfaste; da var Lopt
syg og sad Præsten foran hans Seng og tröstede ham med
kristelig Samtale. Men om Formiddagen fik han Bud fra en
af sine Venner der i Sognet, om at han var lige ved at döe
og önskede at Præsten vilde komme og berede bam til Döden.
Præsten hverken kunde eller vilde negte det. Han erkyndigede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free