Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igjen banket paa Hallens Dör og en Mand blev sendl ud;
denne kom lilbage og sagde, at den brnne Hund var der
igjen, og nu var den vederstyggeligere end nogensinde for.
Kongedatteren vilde nu gaae ud, men Kongen vilde det ikke.
Hun sagde, at intet var hende kjærere end dersom bun kunde
frelse hans Liv, og saa gik hun. Da hun kom ud, der bvor
Hunden var, sagde denne: Er du sendt til mig? Hun sagde
ja. Den lod hende sstte sig op paa sin Ryg og löb afsted.
Da den kom ud til Skoven og til den Höi, som för blev
nævnt, rystede den hende af sig og sagde: Hvad Tid af Dagen
mon del nu er? Hun sagde, at hun troede del var ved den
Tid hun pleiede at gaae i sin Faders (lal. Du er da
Kongedatteren, sagde Hunden. Hun sagde ja. Derpaa lod Hunden
hende bestige sin Ryg igjen og bar hende indtil de kom lil
el (lus. Derind gik Hunden med Kongedatteren, og siger,
al der skal hun bo; derinde var et Bord, en Seng og en
Stol, og alt det som hun behövede, baade til Nytte og
Morskab. Der skulde hun raade over all. Saaledes gik nu Tiden,
og aldrig saa hun noget Menneske, men hver Nat sov en
Mand i Sengen hos hende. Hunden holdt Vagt baade Nat
og Dag, men om Dagen var den ofte borte. Nu bliver
Kongedatteren frugtsommelig. Engang siger Hunden til hende,
at nu var den Tid forhaanden, da hun skulde föde, og at
Barnet vilde blive tagel fra hende; hun skulde ikke lade sig
overvælde af Sorg derover og ikke fælde Taarer, thi det var
meget maglpaaliggende for den; men dersom det skulde blive
Tilfældet, at hun græd, da skulde hun lade Taaren falde i
en Dug, som den gav hende. Derpaa gik den bort.
Kongedatteren födte nu et smukt Pigebarn, som hun vaskede og
svöbte ind; derpaa lagde bun det iSengen hos sig. Da kom
der en Skygge for Vinduet, og en Grib kom flyvende, tog
Barnet i Klöerne og flöi bort. Tungt syntes Kongedatteren
dette, men ikke græd hun. Hunden kom nu til hende og
var venlig, og gav hende en Guldkam, som han sagde hun
skulde have til Tak for sin Standhaflighed. Nu gik en lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
