Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folks digterudtryk, om vi end tilhore et andel folk. ligesom
vi ikke behöve at være Franskmænd for at kunne forslå
Marseillaisen eller en fransk hellegerning, vel er poesien
skönhedens mest ideelle form eller rettere sagt udtryk: den er ikke
bunden til rummel og ikke underkastet tidens odelæggelser.
men vi må dog tilstå, al dens befordrer er lillige dens
hindring, det er sproget: ved det bringes skönheden frem for
ånden, men det er ikke éns overalt ligesom toner og malerier,
det varierer i utallige nuancer og former efler folk og tid,
og det må læres, hvis poesien skal forstås.
de forskellige, med hverandre ubekendte folks nationale
elementer udtrykke den samme idé og godtgöre således, at
de med alle deres ejendommeligheder, der ikke alene ligge i
lanken, men også i sproget, (ankens form, dog kun ere fælles
udtryk for det alment poeliske. det er naturligt, li alle
tænke i grunden éns:
eh’ vor des denkers geist der kiihne
begriff des ew’gen raumes stand,
wer sah hinauf zur sternenbiihne,
der ibn nichl abnend schon empfand!
det samme spores også overalt i del alment menneskelige,
således i lovgivninger, derfor ere de nordiske og de romerske
love så beslægtede i ånd. Schlegel siger om Grågåsen: cskönt
den romerske ret ingen indflydelse har haft på disse lovbud,
spores der dog i mange bestemmelser en romersk ånd’,
formedelst denne ideernes fælleshed er Shakspeare strengt |taget
egentlig ingen national, men en universal digter, som man
med meget större lethed kan tilegne sig end for exempel
Virgil, Horats, Gervantes, Kålidåsa, ja selv Homer, der
formedelst tids- og sledsforhold riglignok ligge os fjernere,
ligesom de også i sproglig henseende adskille sig fra os mere
end det er tilfældel med Shakspeare. Dantes guddommelige
comoedie, af Voltaire i essai sur les moeurs karakteriseret
som et bizart værk, er egenllig hverken national eller universal
1861—1863 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
