Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t>åma for [>åna, pag. 231 o. m. a., foruden den utallige mængde
af islandske ord, som han slet ikke bar kendt, skönt han
gerne havde anfört dem som <altnordiscbe7, da de forekomme
i de mest almindelige skrifter som Snorres Noregskonungasögur,
fornmannasögur og fornaldarsögur; således mangle almindelige
ord som farri, gyllr, börgr, J>yfi lil Gldhöitydsk far, oxe, 33;
Angels, gille, 37; Græsk no’gxo?, 37, og Angels. J>efet>orn,
J)ife{)orn, {)yfeJ)orn, 232, der på Islandsk er simpelthen
J>yfi-Jjyrnir eller ])ufut>orn, af J>yfi og J>ufa, tuer, tue på en mark,
men har intet at bestille med J>efr, lugt. det samme
forekommer overalt i bans mytologi: bergir for börgar (plural.)
pag. 59, bamr (hud) for hamarr (klippe) 59, slafgardr pag. 72
kaldes ellers allid skidgarår; at del ikke er trykfejl jeg påviser,
kan man se af pag. 1232, bvor et galt ord bliver galt rettet:
«ftlfhednir . . . ftlfhiedar (1. Alfhednir)”, men det skal være
tilfhédnar; sst. vargstakar for vargstakkar; Sagå for Såga, 287;
Skud (o: cunnus) for valkyrien Skuld, 393; skrattaskar (der vilde
være af skralti og askr) for skraltasker, 447; sölargladi 703
er ikke masc., men fem., for solarglaåan; Urdrbrunnr for
UrSarbrunnr 553, ligesom Mannhardl (germ. mythen 1858)
skriver conseqvent galt megingiardr for megingjardar; pag. 817
skal skapnadr på Jslandsk’ være = skæbne, men det er
ikke sandt, det bar aldrig været brugt om andet end væxt
(den legemlige); pag. 822 göres der forskel imellem beill og
heil, der ikke existerer således; åsbirna 633 existerer ikke;
aptragånga for aptrganga, 867; fftlll töngl 673 vilde være =
rådden måne, for fullt tungl, fuldmåne; svik 867 bruges i
eddaen kun i alm. betydn. for bedrag, forblændelse, men ikke
specielt som spögelse; seidrinn verdr erfiår 995 betyder ikke
<wird gearbeitet’, men tbliver vanskelig, besværlig7; gimill 764,
784 og især 783, der også bifaldes tankelöst af Mannbardt,
uden at Snorre ændscs eller kendes, skönt han har
nominativen Gimli to gange; griolhbiörg for grjétbjörg, 777; skålf
for skalf to gange; ur og J)år 779 for ur og |)ar; qvis 767
er ikke calumnia, men rumor, og bör skrives kvis; leita OÖinn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
