Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesom papa, papi, pabbi; således er kælenavnet Gudda af
Gudriår og Stebbi af Stefan, denne forklaring bestyrkes der-
ved, at denne idé om (moder’ er egen for oldtiden og for-
uden at vi kunne anföre flere exempler på den ber i norden,
kan man se ideen om teufels mutter (fandens oldemoder)
behandlet i Jacob Grimms d. myth. 959-960. (når Götbe
siger i Faust: ein ecbter deutscher mann mag keinen Franzen
leiden, doch ihre weine trinkt er gem, så siger jeg: ein is-
ländischer mann mag nicht den Jacob leiden, doch seine
deutscbe mytholögie eilirt er gem), det vilde altså have været
urimeligt, dersom Snorre havde anvendt benævnelsen <Sæ-
mundaredda’, da denne var oprunden af sådanne grunde,
man har ingen ret til at kaste vrag på et sagn fordi det
ved förste öjekast synes utroligt, det indeholder altid en sand-
hed. jeg skal her anföre Paludan - Mullers ord af hans af-
handling om Saxo Grammaticus (program 1861) pag. 14, som
passe ganske her: <når et sagn lader sig fastholde i en be-
stemt form som mere end en lös tale, når det bevisligt bar
århundreders hævd for sig, har kritiken ingen ret lil at skyde
det til side som intetsigende, alene fordi rigligheden af dets
indhold ikke lader sig ligefrem bevise — det er da fordi det
er et sagn7, ber er ikke tale om nogen fysisk umuligbed og
her er århundreders hævd. fra det förste vi hore om codex
regius, heder den Sæmundar-edda — ja endnu för end
codex regius kendles, som det anförte sagn beviser, ti der
nævnes den tdrapa’ (her for digt i almindelighed), cer hans
Ijööa-eddu er vön ad fylgja og kallast Sölarljöö’: her er ud-
trykket aldeles sikkert, der kendes ingen tvivl, og Torfæuss
udsagn om, at sagnet er langt ældre end Bryniiilfr Sveinsson
er fuldkommen rigtigt, at eddaens navn ikke figurerede med
den samme glans som andre bögers navne, derfor bar jeg
både anfört grundene, og desuden er det vist, at disse digte
slet ikke vare så bekendte i Island, som de andre viser og
sange: hverken skåldatal eller nogen saga (med undtagelse af
et eneste sted) indeholder den ringesle antydning til noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
