Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle de andre eddadigte. at de såkaldte eddiske digte ikke
ere de ældste digle i Norden, bevises desuden ligefrem af
skåldatal, der udtrykkelig erklærer, at Starkads digle om de
danske konger ere de ældste af alle de digle, som man (nu’
kan her i norden: thans kvædi eru fornust |)eirra er menn
kunnu nu; hann orti utn Danakonunga’. og delle udsagn
går igennem hele Norden, skönt i en noget forskellig form:
(hisloriam belli Suetici Starcalberus ... primus danico digessit
eloquio7, Saxo lib. VIII init., hvormed Saxo bestemt mener,
at Starkad har först digtel L\ den danske tunge7, ligeså slår
der i Petri Olai chron. ap. Langeb. I 101: tbelli buius seriem
primus patrio sermone edidit7, hvilket ligesålidt behöver at
være ligefrem tagel af Saxo, skönt Peter undertiden anförer
ham, som bver beretning i Saxo behöver at være tagen fra
islandske sagn, ligesom der ingen sagn kunde være i Dan-
mark ud,en Islændernes hjelp, men man er blevel forledet
til, formedelst Saxos egne udlryk, at lægge en altfor stor
vægt berpå. vei er nu denne beretning om Starkad uhistorisk,
ti han var en hundvis jætte og intel menneske, men den
viser det, som den skal vise, at nemlig man ikke anså edda-
digtene for at være de ældste digte, ja den viser endog in-
directe, at man ikke kendte dem. i genealogier og de digte,
som streife ind på det gebel, således som det er tilfældet i
Hyndluljöd, kan forfatteren holde op når han finder for godt,
og der er slet ingen nödvendighed tilstede, som tvinger ham
lil at vedblive indtil hans samtid, med mindre han sætter sig
del som et bestemt mål, som f. ex. Ari frödi i Islendingabök.
af eddadigtene anförer Snorri kun få og endnu færre med
navn. del er Völuspå, Håvamål, Vatyrudnismal, Grimnismål,
Ægisdrekka, Skirnisför, HyndluljoÖ eller Völuspå hin skamma
og Fofnismél (om Hcimdallargaldr, Porgrimsjpula og flere
andre små brudstykker vide vi ikke noget). hvorfor anförer
han da ikke flere? (Bergmann, fasc. de Gulfi pag. 42 glem-
mer eller véd ikke af Ægisdrekka og Fofnismål, men det véd
han, at Snorri kendte kun <quelques fragments7 af Völuspå).
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
