Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han ikke skulde have kendt dem, hvis de existerede, er
uantageligt, da skålda viser höjt og lydeligt, at han må have
kendt alle nordens gamle digtere og mange, som vi nu slet
ikke kende. Grottasaungr er uden videre sat ind i skålda,
og det naturligste er, at Snorre bar digtet den selv. eller er
nogen virkelig så naiv at tro, at Brage skald og troldkvinden
bave skinbarligen haft mode i en skov og talt sammen? —
strengt laget har man ingen ret til at henföre til Sæmundar-
edda flere digte end dem, som stå i codex regius. beller
ikke kunde det ligge i Snorres plan at overfylde hele Gylfa-
ginning med sådanne citater, medens skålda ifölge sagens
natur måtte udstyres med andre digteres udtryk i överflödig-
hed. eddadiglene kunde derimod ikke anbringes i skålda
mere end han bar gjort, ti de ere hverken rige på hættir
eller kennfngar. at Snorre iövrigt kendte digte om Volsunge-
sagnene, se vi af hans ord: eptir {)essum sögum hafa flest
skålt ort, SnE ed. Arnam. I 370, men deraf fölger slet ikke,
al dermed skulde absolut menes de eddiske kvidur, da vi jo
have ældgamle Volsungedigle i drottkvædalag, f. ex. det af
Snorre citerede digt af Bragi gamli om Ragnar lodbrék. Eyvind
skåldaspillirs anvendelse af kenningar fra Yolsungesagnene
vise kun, al ban kendte disse sagn, men ikke, at han lånte
disse kennfngar fra noget digt. der er da kun lo alternativer:
1, enten må Sæmund have parafraseret sagnene og lærdom-
mene (sat dem i bogstavrim) og således forfattet digtene,
eller 2, de ere enlen samtidige med eller yngre end Snorre,
fra sprogets side kan intet haves her i mod. er en digter
noksom inde i det antike sprog, og det er enhver ægle
digter på hvilkensomhelst tid han lever, så kan han digte
deri, uden at nogen tidsalders præg gör sig gældende, dette
kan man se af hele den islandske digterliteratur indlil den
allernyeste tid, men det kan jeg ikke göre for, at de, som
skrive om eddaen, ikke kende den eller ville kende den. og
hvad det angår, at man a) har villet påstå et digts ælde deraf,
at deri fandtes gamle og sjeldne ord, som f. ex. undorn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
