Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svagl bevis for en höj alder som anvendelsen af runer, hvorom
allerede Langebek har yttret sig rigtigt: solius curiositatis ...
literis runicis exaratus est (codex), Scr. I 26. hvad det sidste
(b) angår, nemlig de fejlagtige udtryk, så kunne alle fejle,
errare humanum est, det er altid tilgiveligt, når det ikke
kommer af hovmod eller selvklogskab, og enhver kan være
usikker med hensyn til et eller andet, ligesåvel de ældre for-
fattere som de yngre. imidlertid er det dog en fastgroet
mening hos mange, at alt må nödvendig være desto fuld-
komnere jo ældre det er. og alle urigtigheder skrives på af-
skriverens regning, ligesom forfatterne selv absolut måtte have
været ufejlbare, formedelst hin anskuelse ere utallige barokke
og ulidelige ordformer komme ind i den ovenfor nævnte told-
nordiske’ ordbog, som f. ex. endelsen -ask, der avler skralde-
fænomener som laskask, raskask, vaskask. (endog superla-
tiver må have delte ask, som tidask, heder da hankönnet
tidaskr?) den store legion af ord, som begynder med ti,
ligesom man nogensinde skulde bave sagt umöguligr eller
tifuss — ja det kan gerne være man har sagl det for en
tid, eller nærmere og rigtigere udlrykl, at nogle have udtalt
det således, men det har snarl måttet vige for andre skönnere
og lettere former, ti det er naturligt, at el sprog ved siden
af en etymologisk correcthed söger hen lil den evfoniske
skönhed. således var det også uheldigt, når Rask af et for-
menllig fejlagtigt udtryk, gråvölludr, i Gunnarsslagr trode at
finde bevis på, at detle digt var forfattet af Gunnar Pålsson.
hvor mange lignende ord have vi ikke fra oldtiden, som man
af al magt söger at godkende, men som man uden videre
vilde forkaste som ravgale, dersom de bevislig stammede fra
den nyere tid! således overser Jacob Grimm aldeles verset
i Völuspå: J>å kemr binn dimmi dreki fljugandi, blol fordi
han ikke finder dreki på andre steder i eddaen end i Solar-
Ijod (mythol. p. 652 og d. wb. art. drache). fremdeles, når
Snorre vidste, at Sæmund havde forfattet eddaens heltedigte,
eller når han, hvad der er meget sandsynligt, ikke kendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
