Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bolde sig uforandret i to bundrede år (P. A. Munch i AnO
1846 pag. 221), men også om sprog som daglig forandres,
men delte er en af de småligheder eller smålige finheder,
hvorved al sandhed ophæves, qui nimis probat, pihil probat,
så målle ikke alene hver dag frembringe et nyt sprog, men
ethvert individ måtte også tale sit eget sprog, ingen vilde
forslå den anden uden tilnærmelsesvis, tvertimod kan man
med ligeså fuldkommen ret opstille den sætning, at sprogene
ere uforanderlige og uafhængige af tiden, denne sætning
understøttes af mange grunde, ja den vil engang blive er-
kendt for axiom. den bevises af mange tanker som jeg har
skrevet her foran, og den bevises af det som ethvert barn
véd. man laler om folkedialekternes <seighed’ — hvad er
det andet end sprogenes uforanderlighed? kunne 1 huske
nogen tid, da der ikke blev talt Dansk i Danmark? og det
samme er tilfældet med mange andre lande, den menneske-
lige ånds elementære begreber ere de samme nu som de
allid have været og de kunne aldrig forandres, og hvad er
sproget andet end den menneskelige ånd? er sproget måske
kun en lydende malm eller en klingende bjelde? men del
er öjensynligl, at de, som göre påstande om sprogenes for-
anderlighed, de tænke egentlig ikke på sproget selv, men mest
på de fremmede udtryk og de mangfoldige vibrationer, som
foregå i sproget og som ere underkastede tidens magt. men
sproget selv er uafhængigt af tiden. int# sprog kan dö
undtagen alle dö som tale det, og der kan overhovedet være
spörgsmål om der virkelig existerer noget dödt sprog, hvoraf
dömmer man om forandringerne? af skrivemåderne og af
de forskellige udtaler, men man må gribe den ånd som
skjules i skrivemåden og i udtalen, li ingen af disse er sproget
selv. man må betænke at de mangfoldige skrivemåder fra
forliden ligesom også mange fra nutiden have sin grund i
de skrivendes tankelöshed og ubehjelpsomhed i at udtrykke
’ ordet ved de synlige tegn. sproget er den levende ström,
som går ligeså uforandret fra fortidens inderste kilder som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
