Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
SOPHUS BUGGE.
16
sagaör i samme betydning som segja, segir, sagöa, sagbr.
Deraf er i præt. pep. bevaret spör både i isländsk: sagaör
Merlinusspa II, 4, sågat Merl. II, 14 og i gammelsvensk:
saghapær, saghat, se Rydqvist I, 432, 434. Men der er
ingen grund til at tvile om, at man også i præsens har
sagt saga (i lighed med vaka), ligesom den tilsvarende
stämme i andre germanske sprog kan bruges i præsens;
et spor har holdt -sig i til sins saganz ordz, Diplomatarium
Norvegicum II nr 119 (brev udstedt i Tönsberg år 1314),
jfr det ellers forekommende segjandssaga. Efter samme
böining har Rök-indskriften lste pers. pl. sakum, udtalt
sagum, d. e. vi sige. Denne tolkning stöttes ved
ind-skriften på Malstad-stenen i Helsingland (Lilj. 1065). Ti
ligesom i Rök-indskriften sakum fölger efter uarin fafi
o. s. v., således heder det i Malstad-indskriften först i
3dje pers. sing. frumunt flsiulfa sun fa|>i runaR JisaR og
umiddelbart derpå i lste pers. pl. uiR sutum (vi satte)
stin pina nur i balastin1).
De »vi», som tale i Rök-indskriften, må efter det
fölgénde, hvis jeg forstår det ret, være faderen Varen
alene, ligesom det gamle norröne skaldesprog oftere
läder en person tale om sig alene i förste person flertal:
mart seg jura per ok munum jieira Hyndl. 31 og fl. st.,
pott ver kvån eigim Völund. 33.
14. Efter sakum læse Hildebrand og Stephens uk
mini, hvilket de förstå som ok minni. Denne opfatning
kan jeg ikke dele, ti når sakum, som jeg har sögt at
vise, er en verbalform, så kan ikke substantivet minni
være çopuleret dermed; »og» skrives a 1. 7 auk. Jeg tænkte
mig tidligere att der skulde læses ukmini og at dette
\) Sammenlign også den af mig i Tidskrift for philologi og
pæ-dagogik VII, 357 anförte indskrift på en sten fra Holm i Smålenene:
aslacar gerfe mik runap ek rist auk rapna staue uer, hvor nmeristeren
först tåler i 3dje person og umiddelbart derpå i lste person (som det
synes, både som »jeg» og som »vi»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
