Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
SOPHUS BUGGE.
28
fyldt kalk. Også på mit papiraftryk tror jeg nu at se
svage spor af denne rune tæt efter a. tuaR er nom. pl.
fem. af talordet »to», = oldnorsk tv ær, i Glsvensk
al-mindelig tvår, nu i Dalarne tvär eller tv er, på Gotland
tvår (Rydqvist*II, 557 f.). Hvis stenen virkelig havde
tua, i samme betydning, vilde dette være en af flere
sproglige besynderligheder i nidskriften. -
20. JaR er efter min formodning her ligesom i a 1. 1
nom. pl. fem. = oldn. pær.
21. suaf kommer igjen cl 1. 2—3; samme ord
förekommer også, skrevet enten ligedan eller suaaj>, på
Forsaringen. Det er opstået af sva at »så at». Vistnok kunde
man efter Rök-indskriftens skrivebrug med fordobiet a
læse sua af,, men den sammendragne form synes mig vel
så godt at passé til indskriftens gammeldags sprogform.
Både i Svensk (Vestgötalagen og andensteds, se Rydqvist
IV, 433), Dansk (jydske lov) og Norsk (se f. eks. Fritzner)
sammendroges sva at i ældre tid til svät. Skrivemåden
med p for t har sidestykke i isländske handskrifter, som
-i udlyden ofte skrive / eller ö, hvor den oprindelige
konsonant er t: hvap = hvat, ip, ib = it, ad = at, poporo
i den stockholmske homiliebog — po at hvar’u; Dtalmålet
har ö for t i intetkjön: äb, eh ~ at, kumiö o. s. v. Om
ordets anvendelse her skal nedenfor tales.
22. I tualf d. e. tolv (Stephens) har vi en form, som
eliers ikke er funden i nordiske sprog, men som dog
forudsættes af den almindelige yngre og sammendragne
form tolf. tualf må vistnok tænkes udtalt ikke tv alf, men
tvælf eller nöiagtigere tioælf i lighed med formerne i
andre germanske sprog, hvor omlyd bruges: oldfris. twelef,
tipelf, oldeng. twelf, oldsaks. tuelif, oldhöitydsk zwelif, zwelf.
23. 24. sinum = sinnum gånge. Skrivemåden kan her
og i lignende tilfælde ikke vise, om der i den ubetonede
stavelse, hvor der skrives u, har været udtalt u eller o-,
i Glsvensk skrives i sådan Ivdstilling ofte o, se,Rydqvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
