Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.37 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 37
som det efter den oprindelige opfatning er disses land,
som i Hervarar saga kaldes Reidgotaland; en gång er i
oldengelsk skrevet Hrédas, hvilket synes at være en
oprindeligere form; se Mtillenhoff, nævnte sted s. 2601).
Derimod er der kun usikre spor til, at navnet i
oldengelsk digtning har været bragt om nordiske folk,
Daner eller Gauter2). I oldtydsk har folkenavnet holdt
sig i mandsnavne som Hreitkér, Hreitperht, Hreitolf
(Mtillenhoff s. 260).
Hvorvidt kutum af runeristeren har været udtalt
med u eller o i rodstavelsen, kan skrivemåden ikke vise,
men det förste synes rimeligst.
37—41. verba fyrir manni er et i oldn. hyppigt
udtryk for at komme i ens vei, mode en (f. eks. i kamp);
således i fölgende eksempler, som jeg låner fra
Oxforder-ordbogen: purfti litt at binda sår peira manna, er fyrir
honum urbu Egils s. cap. 22; mabr v arb fyrir Vindum,
ok toku fieir hann Heimskringla, Inga s. ok bræöra cap. 24.
Hele sætningen udsiger altså: »Det fortæller jeg som det
andet, hvor han kom i kamp med ni flokke långt borte
fra Reidgoterne.» Dette må forståes således, at Våmod
i det sidste slag, hvori han deltog, har vovet sig långt
*) Kunik anmærkn. 10 til Dorn »tiber einen krigszug der alten
Eussen» i Mémoires de 1’Åcadémie Impériale des sciences (Petersburg),
VII serie og Jessen i Zeitschrift fur deutsche philologie III, 72, anm. 1
påstå, at Ilreibgotar er en feilagtig overförelse af oldeng. Hrébgotan,
men denne mening hölder neppe stik ligeoverfor den af Mullenhoff
givne udvikling. Den af Eörstemann i Kuhns Zeitschrift fur
verglei-chende sprachforschung XIX, 367 givne förklaring af navnet er sikkerlig
forfeilet.
2) I Beowulf 445 (Grein> kaldes Danerne Hrébmen. Her kan også
mindes om, at en gautsk konge i samme digt heder Hrébel, hvilket
navn en gång er skrevet Hrædel, og at Beowulfs brynje i v. 454 kaldes
Hrædlan laf, hvorved den rimelig betegnes som arvestykke efter samme
konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
