Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 43
heder, at han »raadede for Reidhavets strand»; i
old-norsk skaldskab går ordet över til at betegne mænd
overhoved.
56. str%ntu dativ (Hildebrand), d. e. strandu,
hvilken dativform findes i Gutalag, ligesom ströndu i
old-norsk; ordet er styret af raif>.
57. I hraifmaraR har Hildebrand og Stephens rigtig
fund et gen. af märr masc. Imv, men de har efter min
mening misforstået hraif>. Jeg forklarer ordet som gen. #
af Hræiömarr »Reidhavet» d. e. det mod Reidgoternes
land skyllende hav; navnet er dannet ligesom Grenmarr,
d. e. det hav som skyller mod Grenlands kyst. Andre spor
af dette ældste ord for hav i svensk nævner Rietz s. 429.
58. sitiR »sidder» (Steph.) skrives i Östgötalagen og
andensteds sit er, i Gutalag sitir, i Vestgötalagen sitir,
sitær, medens den normale form i norrönamålet er sitr.
59. nu = oldn. nu (Stephens).
» 60. karuR. At k her gjengiver udtalens g, tör sluttes
deraf, at ordet vistnok danner alliteration med kuta, hvor
k sikkert er tegn for g. Jeg tager karuR for samme ord
som det oldnorske adjektiv görr (af en ældre form garva-r,
garvas, hvoraf norsk-lapp garves, svensk-lapp kärves,
paratus, se Thomsen Den gotiske sprogklasses indflydelse
på den finske, jfr Lyngby i Tidskrift for philologi II, 304),
ogsp, gørr, gerr (skrevet geyrr Hymiskv. 9 og oftere, af
garvi~r) »rede, beredt, udrustet», acc. sg. masc. görvan,*
gørvan, gervan; glsvensk gar, gör, giör, giör (Rydqvist I,
427 f., II, 411. f.). u i karuR betegner vistnok v, som
til-hörer den oprindelige stammeform og almindelig kun
kommer frem förän de böinings- eller aflednings-endelser,
som begynde med a eller i (e), således ikke blot i
old-norsk, men også i olddansk, f. eks. kauruan
Seddinge-stenen Lolland accus. sg. masc. (ligedan forklaret af
Leffler Om konsonantljuden i de svenska allmogemålen
s. 17; ikke præs. infin. efter Stephens’s förklaring s. 780,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
