Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 57
udtalen -in (satin), og det ligger vel nærmest deri at se
et uheldigt forsög på at skrive rigtig gammeldags.
Udtalen in er ligetil gjengiven i uamn a 1. 4 jfr. a 1. 3 (se
ovenfor). Også andre nordiske runeindskrifter har nt
for n eller n?i1 hvilken skrivemåde kunde hjælpes frem
derved, at ncl i udtalen lå nærved n, nn. Stephens s. 20
og s. 625 nævner (blandt en del, som efter min mening
er uensartet) flere tilfælde, som synes at höre hid: på
Langå-stenen i Norre-Jylland var, hvis vi tör tro
teg-ningen hos Worm monumenta p. 312 (gjengiven hos
Stephens s. 744), to gånge skrevet sint = sinn acc. sg.
masc. af det possessive pronomen; i samme betydning
har Ekala-stenen Upland (Dybeck fol. nr. 44, Stephens
s. 671) sint. Aldeles tilsvarende til den omtalte
skrivemåde på Rök-stenen er bierint (var. bierin) pair »skal de
bære» Gutalag 25, i og annan qaerrant (var. qwarran) laift
»ladt en anden tilbage (qvar)» Gutalag 35, l (jfr. Rydqvist
II, 616 anniærkn. 1 og IV, 440), hvorved det må
mær-kes at i Gutalag undertiden, ligesom i runeindskrifter1),
udtalens cl udtrykkes ved t: butnan og bundnan 16, 2.
Med urette har derimod, efter min mening, Stephens på
Forsa-ringen læst uasint sammen som ett ord og forstået
dette som præt. conj. 3 ps. pl.
Hildebrand tager satint = oldn. sätu, men derimod
strider endelsen. Stephens deler sati int »sad i»; men
uaRin a 1. 3 tåler imod her at kese sati som
fuldstæn-digt ord, og desuden vilde int for i være långt mere
påfaldende end den af mig antagne verbalform satint.
94, 95. Hvad enten vi læse siulunti som ett ord eller
siulunt i som to, er det tydeligt, at vi her "har Sjælands
navn, som også Hildebrand og Stephens antage. Dette
stedsnavn fortjener nærmere undersögelse, då dets æld-
l) I Here enkeltheder synes skrivemåden i Gutalag, ligeéom tildels
i andre svenske lovhåndskrifter fra middelalderen, påvirket af skrivemåden
i runeindskrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
