Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 59
Iölund, Sölund, Löond, Lofwad, Rahund, Elkund og i
appellativer korund, tegund, vitund, pitsund (jfr. got.
hul-andi neutr. hule). Men derimod kan jeg ikke være enig
ined Munch, når han hölder Sælund (med läng vokal)
for den rette form og afleder dette af adjektivet såll,
så at navnet skulde betegne »det lyksalige sted». Og
selv om denne Munchs tydning var den rette, kunde jeg
i dette navn ikke finde nogen stötte for den mening, at
der i Danmark engång har boet Goter, der talte samme
sprog som det, vi læse i Vulfilas bibeloversættelse.
Jeg tror, at den rette form er Selond, Selund (med
kort e9 der ikke er fremkaldt ved omlyd). Herfor tåler
allerede skrivemåden i de gamle skindböger, skjönt disse
ikke bestemt adskille æ fra e; i regelen skrives
stammevokalen i Selund anderledes end i sæll, således f. eks. i
Snorra Edda ed. AM. II, s. 492 selvnd, men i linjen efter
sæla. Afgjörende tale gamle skaldedigte for Selund og
imod Sælund. Guttorm sindre sætter i et vers, som
anföres i Håkonar s. gööa i Heimskr. cap. 7, selmeina
iste-denfor Selundar, som om dette (var sammensat af selr
sælhund og und sår. Sigvat bruger i et’vers formen ’
Sil-unz, der danner stavelserim med kiliv (se f. eks. Olafs
s. helga Chrira 1849 s. 49; Chrira 1853 s. 160); Sælund
kunde slet ikke have sideformen Silund. inedens denne
er förklarlig, når Selund er det rette, jfr. sill = selL
Formelt er flere forklaringer af navnet mulige1).
Det kan være dannet af selv, så at det betegner »den
på sælhunde rige ö». Flere arter af sælhunde holde
jævnlig til ved Sjælands kyster, og det kunde være
mu-ligt, at de gamle nordboer derefter gav öen navn;
-formen Silund hos Sigvat vilde slutte sig til den i
Norrbotten (se Rietz) for sæl bragte form sil. Men en anden
opfatning tiltaler mig mere. I gotisk förekommer ana-
l) I Oxforder-ordbogen s. 618 forklares Selund af en rod sal-, som
skal betyde hav, men mod denne förklaring strider bl. a. rodvokalen e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
